Uoverskuelig omsorg
Omsorg fremstår i novellerne som en underlig størrelse. Den unge Jacky yder omsorg for sin lille datter, hun har fået med sin tidligere kæreste, Dan, der nu lever med kæresten Don. Gamle K forsøger at sætte ord på hendes oplevelse som ung mor, med sit første barn. K forsøger at dele oplevelsen med barnebarnet Cecil, der selv famler med opfattelsen af at være kvinde. Cecil drikker dyr kaffe, hun ikke har råd til, men det er for hende en måde at huske sig selv på. Give sig selv omsorg for at udfylde ensomheden. Det bliver aldrig tydeligt, hvad der menes med omsorg gennem novellerne. Men omsorgen er tit uoverskuelig og forbundet med dårlig samvittighed, skam, længsel og tab. Det viser sig i simple Føtex-ritualer eller i en vild ekstase over endelig at være til en form for nytte:
”Nu skete der endelig noget i hans liv, der var undtagelsestilstand, én var ved at dø! Han skulle snart miste, og hele hans væsen dirrede, syntes hun, begejstret, ekstatisk, når han bragte hende det ene glas med sugerør efter det andet eller vimsede hen til hende for at fjerne en urørt tallerken.”
Forbindelsen mellem de forskellige karakterer er lige så kompliceret som deres relationer til hinanden. Jeg blev hurtigt forvirret over hvem der var hvem, og hvilken rolle de har i forhold til hinanden. Selvom novellerne står selvstændige, forventede jeg stadig at finde tråde, hvor fortællingerne påvirker hinanden. Der er ikke noget entydigt handlingsmønster gennem novellesamlingen, ud over tematikken med forskellige udtryk for omsorg. Det hele flyder sammen i billeder af mennesker og deres interne relationer.
Moderskabet
”Det gør Jacky trist, når hun oplever omsorgen for Hege som noget der river hende i stykker, stjæler hende. Når hverdagen minder hende om dengang hun passede hunde i Aix. Hvad er det hende i hende hun vil passe på? Måske et levn fra noget. En tid hvor det var pinligt at passe hunde, mens andres venner hele tiden skulle være dj’s.”
Moderskabet bliver taget op med en ømhed i Omsorgsdage. Det er ikke altid at moderskabet virker, som man ønsker det. For Jacky er det hendes egen tristhed over ikke at være tilstrækkelig i omsorgen, mens det for andre kvinder i novellerne er andre ydre omstændigheder, der knækker filmen for deres drøm om moderskab. Abd-El Dayem skriver en almindelighed ind i det at blive mor. Om ikke at kunne leve op til den perfekte morrolle, eller om den knuste drøm når man ikke bliver mor alligevel. Det fremstår ikke selvfølgeligt, men Abd-El Dayem forbinder forskellige moderoplevelser til en fælles erfaring. Dette gør også, at novellerne bliver lidt forudsigelige. Der er ikke store udsving i beskrivelserne af det almindelige liv. I den sidste novelle indfries alligevel lidt af den dramatik, som der kun snuses til i de andre noveller. Fortællingerne kunne sagtens bære mere liv, større følelser og flere tanker i Omsorgsdage, for der sker allerede så meget i de små liv.
Anmeldelse af Pernille Abd-El Dayem: Omsorgsdage, udgivet på Gyldendal d. 26. august 2022.
Anmeldt af Andrea Kløvgård.