Surrealistiske svampe og søgen efter sig selv

Efterklangs jegfortæller er den unge klaverlærer, Song Yan. Hun er tidligere koncertpianist, men bor nu med sin kæreste Bowen og svigermor i en lejlighed i det pulserende Beijing. En dag dukker en pakke fyldt med svampe op foran deres dør, men afsenderen er ukendt. Efter modtagelsen af flere pakker med svampe og pludselig også et brev fra afsenderen påbegynder Song Yan en rejse mod et ukendt mål, der kommer til at lære hende en hel del om sig selv og sine nærmeste.

På bekostning af sig selv

Engang var Song Yan koncertpianist. Hendes karriere strålede, og hun levede for musikken i sit indre. Men ydre forventninger om familieliv og familiestiftelse fik hende til at droppe den del af sig selv, som musikken udgjorde. I stedet er hun blevet klaverlærer for en række børn, mens hendes travle kæreste er blevet mere distanceret og mindre tilstedeværende, både mentalt og fysisk. Dagene går i selskab med hendes gnavne og utilfredse svigermor, som er en konstant påmindelse om den slags svigerdatter, Song Yan forventes at være og leve op til. Der tegner sig et billede af Song Yan som en ensom kvinde, der er gået i stå midt i livet og har glemt den, hun inderst inde er og ønsker at blive igen. Og det er her, de mystiske svampe og det underlige brev kommer ind i billedet. I al hemmelighed begynder Song Yan nemlig en søgen mod det ukendte, der snart optager hele hendes hverdag:

“Der var andre, som favnede livets usikkerheder og lærte at elske de uudgrundelige dybder af deres egen frygt. Også de syntes at have fundet en indre fred. Men hvem var jeg så, der kom vandrende et sted midt imellem, skrækslagen for den indlysende vej foran mig, men lige så skræmt ved tanken om det ukendte? Hvordan kunne man leve et liv uden at blive ramt af den form for rædsel?”

Er det virkelig virkeligt?

Brevet leder Song Yan mod Bai Yu – en tidligere verdenskendt pianist, som forsvandt som dug for solen for et årti siden. Nu er hun pludselig i nær kontakt med ham og besøger ham i timerne mellem sit arbejde og tid derhjemme. Ved siden af mysteriet om Bai Yu begynder familiehemmeligheder om Bowen at sive frem, hvilket sætter Song Yan ud af kurs. Da Bowens ekskone Julia en dag kontakter Song Yan, finder hun ud af, at hende og Bowen har en søn sammen, som dog led en smertefuld druknedød – og at Bowen uden videre vendte ryggen til Julia og sin fortid, inden han mødte Song Yan. Der er altså ikke så få tråde at holde styr på i Efterklang, hvor også overnaturlige og magiske elementer sniger sig ind mellem det hverdagslige. Song Yan oplever nemlig flere gange at vågne om natten, føle sig indespærret på sit orangeglødende soveværelse og falde i snak med en talende svamp:

“Jeg satte mig op og rettede min opmærksomhed hen imod der, hvor stemmen kom fra, og fik øje på et blødt, orange lysskær nede ved gulvet. Jeg skyndte mig ud af sengen, fortsatte derhen og satte mig på hug for bedre at kunne se. En lille svamp – omtrent så lang som en hårnål – var spiret op mellem gulvbrædderne.”

Passagerne med de talende svampe lægger et mystisk slør over romanens ellers realistiske karakter. Møder Song Yan overhovedet Bai Yu, eller er det noget, hun forestiller sig? Man kan enten vælge at købe romanens princip om det overnaturlige – eller man kan læse disse elementer som en form for eskapisme eller virkelighedsflugt fra Song Yans side. Mens hendes egen identitet er til forhandling, og familielivet krakelerer omkring hende og afslører sig selv som en gennemgående løgn, vokser de magiske elementer frem.

Asiatiske artsfæller

Jeg nød Yus finurlige roman om tilhørsforhold, ensomhed og identitetskrise. På mange måder mindede den mig om andre asiatiske (mestendels japanske) samtidsromaner, jeg også har læst. På bagsideteksten sammenlignes Efterklang med japanske “[Haruki] Murakamis elegante og åbne måde at gå til det mystiske på”. Af andre japanske romaner synes jeg at kunne se ligheder til Hiromi Kawakamis Nakanos genbrugsbutik samt Sayaka Muratas Døgnkioskmennesket og Jordboerne. Her er der nogle af de samme tematikker på spil – unge kvinder, der føler sig ensomme og malplacerede i verden, og som ønsker at bryde ud af familiekonstruktionens forventninger og konformitet for at leve et liv efter egne og individuelle interesser. Alle disse romaner er, for mig at se, påmindelser om at huske, hvem man er og at have sig selv med gennem livet.