Morgenthaler og Tüxen er tilbage med efterfølgeren til deres bog Helle Erobreren, som fortalte historien om slagteren Helle, der ved et uheld bliver kirurg på Nykøbing F. Sygehus.

I et rødt murstenshus i Vestjylland, mellem vindmøller, køer og begejstrede højskoleelever, bor en lille familie på tre: mor, far og barn. De er flyttet dertil, fordi faren har fået arbejde som forfatter-lærer på den nærliggende højskole. Moren er med som påhæng, og det er hendes bestræbelser på at finde en plads – i fællesskabet, moderskabet og trafikken – der er romanens omdrejningspunkt.

Ida Holmegaard føler sig frem i teksten, nærmest som når man rører ved og føler på et stykke stof. Look består af en række personlige tekster og kulturelle læsninger af tøj, der minder om essayets stil og refleksivitet.

S handler om, hvordan man kan blive betragtet af samfundet som en almindelig 22-årig kvinde, men samtidig føle sig alt andet end almindelig. For Helene, romanens hovedperson, er nemlig ualmindeligt tiltrukket af Københavns mørke side, hvor hårde stoffer, slåskampe og tyveri er en del af hverdagen.

I Daniel H. Wilsons roman Robopocalypse – der nu er i dansk oversættelse – møder man robotter i alle afskygninger. Det eneste de har tilfældes er, at de alle vil udslette menne-skeheden. En klichépræget fortælling og flade karakterer gør, at romanen aldrig for al-vor bliver nyskabende, men er man til sci-fi action, leverer romanen underholdende ro-botødelæggelse til overflod.

Island har et goldt landskab, der strækker sig ud i det uendelige og skaber agorafobi hos María. Men Island er også et klaustrofobisk rum, der ikke har særlig meget plads til, at hun kan (gen)vinde interesse i livet. María føler sig fanget i dette mellemstadie – i disse 23 timer hun har i sin mellemlanding i Reykjavik, før hun tager hjem til sin far i Danmark – og hun vandrer hvileløst frem mellem kedelige ekskærester, hashrygende venner, farmorens banale prædiken om ungdommens tåbelighed og det pessimistiske og melankolske byliv, Reykjavik har at byde på.  

En enkelt vinterdag i de albanske skove bliver i Eirik Ingebringtsens roman "Hvid bog mørk vinter foldet ud til en fortælling om, hvordan to forskellige generationer er præget af en ubarmhjertig og meningsløs krig. Romanen kredser om en familie, hvis medlemmer af forskellige årsager har svært ved at finde sig til rette i freden og leve med det traume, som krigen har efterladt.