”Tænk, før du taler, læs, før du tænker”
”Tænk, før du taler, læs, før du tænker.” Dette ret geniale Fran Lebowitz-citat optræder på en af de sidste sider i Tænk og indkapsler på mange måder bogens essens. I mit tilfælde skulle det nok laves om til ”Tænk, før du taler, lyt, før du tænker”, for jeg tog høretelefonerne i ørene og gik lydbogens vej. Mens jeg lyttede til Tænk, der er indtalt med en behagelig lethed af forfatteren selv, fløj mine tanker blandt veje og træer, så jeg ofte måtte pausere bogen for at tænke tankerne til ende. Normalt ville dette være en indikation på kedsomhed, men med Tænk er det netop pladsen til reflektionen, der gør bogen levende. Den er fyldt med filosofihistoriens største tænkere og deres tanker om tænkningen – og det er på ingen måder så langhåret, som det lyder. Brinkmanns formidlingsevne får selv de mest flyvske tanker ned på jorden, så læseren derefter selv kan trække tankerne sin egen vej.
Derudover bliver læseren præsenteret for syv forskellige tankeeksperimenter (som Philippa Foots trolley-problem og John Rawls uvidenhedsslør), der ligeledes opfordrer til refleksion. Jeg har gentaget disse tankeeksperimenter for venner og familie, hvilket har skabt mange spændende tanker og diskussioner. Således er flere af tænkningens former aktiveret: tænkning med bøger, tænkning i samtalen samt tænkning i bevægelsen, når jeg går en tur med lydbogen i ørene. På den måde aktiverer Tænk sin læser, så tænkningen ikke bare er en stillesiddende og individuel proces, men noget der gøres i relation til noget andet.
Snydt af for hurtig tænkning
Brinkmann indleder Tænk med at fremhæve nobelprismodtager Daniel Kahnemanns bog At tænke – hurtigt og langsomt, som han anmeldte for et par år tilbage. I anmeldelsen fremhævede han et eksempel fra Kahnemanns bog, som han gentager i indledningen til Tænk – og som jeg nu vil gentage for jer. Det er et længere citat, men det er en sjov øvelse, der ikke blot fremhæver tænkningens vigtighed, men også er et godt eksempel på Brinkmanns humor og lettilgængelige sprog, hvor det helt store tager udgangspunkt i det helt små:
”Jeg fremhævede et af Kahnemans kendte eksempler i anmeldelsen. Jeg vil gengive det her, og når du læser det, så prøv først at svare per automatik på det simple regnestykke, og vent lidt med at regne efter:
• Et bordtennisbat og en bordtennisbold koster tilsammen 110 kr.
• Battet koster 100 kr. mere end bolden.
• Hvor meget koster bolden?
Det er da let, vil mange tænke. Hvis du er, som folk er flest, svarer du hurtigt og intuitivt at bolden koster 10 kr., og battet skal koste 100 kr. mere end bolden, ja, så må battet jo koste 110 kr., hvilket bringer det samlede beløb over det, der blev angivet i den første præmis: At den samlede pris var 110 kr. Derfor må det korrekte svar være, at bolden koster 5 kr. (og battet 105 kr.). Det er elementært, ren indskolingsmatematik, og alligevel er det ikke helt let at gennemskue, hvis man tænker hurtigt. Selv for begavede voksne som dig, der nu læser denne bog. Eksemplet viser, at man ikke altid skal følge sin mavefornemmelse – mange spørgsmål kræver langsom tænkning. Selv om mange ynder at hævde det – for eksempel i bøger om selvudvikling og ledelse – er den første indskydelse ikke altid den rette.”
Så kender vi Brinkmann: til kamp mod selvhjælpsindustrien og med en direkte, humoristisk tilgang til sin læser. Min første indskydelse var, at bolden skulle koste 10 kr. Jeg blev snydt af den hurtige tænkning, snydt af mig selv, kunne man sige, og netop derfor er det så vigtigt at tænke langsomt med noget eller nogen. At tænke med Tænk er et godt sted at starte.
Til forsvar for Brinkmann?
Tænk er Svend Brinkmanns fjerde bog i rækken af uafhængige ”selvhjælpsbøger”, der ellers udgøres af Stå fast (2014), Ståsteder (2016) og Gå glip (2017). ”Selvhjælpsbøger” står i anførselstegn, da forfatteren med et glimt i øjet mimer den typiske selvhjælpsbogs guidestruktur og imperativformer – alt imens han kritiserer selv samme fænomen. Jeg har alle fire bøger stående på bogreolen. Plus et par andre bøger i forfatterskabet. Jeg lytter til podcasten Brinkmanns Briks hver onsdag. Jeg er også på udkig efter et foredrag, næste gang han kommer forbi Aarhus. For mig er Brinkmann måske blevet til det, som Matthias Dressler-Bredsdorff i sin kritiske anmeldelse i Politiken vil kalde ”guruen for folk, der synes, det er tumpet at have en guru.” Guruen som ubetinget autoritet er problematisk, fordi den forhindrer selvstændig tænkning. Men bogens pointe er netop ikke at lade én autoritet tale: Brinkmann tager ikke kun udgangspunkt i sin egen tænkning, men henviser til Heidegger og Arendt, Platon og Aristoteles. Det er således ikke kun Brinkmanns, filosoffernes eller læserens tanker, der skal tale. Det er et væld af forskellige tanker, der skal tænkes.
Anmeldelse af Svend Brinkmann: Tænk – Til forsvar for et tankefuldt liv. Udgivet på Gyldendal d. 18. august 2022.
Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen.