Logo med fire kvinder tegnet

Udfordrende oversættelser

Can Xues organiske, kropslige forfatterskab på dansk

Aldrende skyer i drift er en mærkelig titel til en endnu mærkeligere bog. Jeg fik den i julegave i 2020, mest faktisk i forlængelse af vores projekt, Kvinder rundt om kanon. Jeg var mest af alt interesseret i at læse litteratur fra en kinesisk kvinde, og se hvad der foregår på den moderne litteraturscene i Kina. Jeg kan kun gætte på at Aldrende skyer er et så godt bud som så meget andet – men man skal være klar til en syret omgang. 

Skrevet af Nana Nikoline Boller

Værket er skrevet af Can Xue, født i 1953 i Changsha i det sydlige Kina. Hun er i dag en af de førende kinesiske forfattere inden for eksperimentel fiktion, og hun er også nået til den engelsksprogede og nu den dansksprogede verden. Den danske oversættelse er af Rakel Haslund-Gjerrild og Sidse Laugesen, udgivet af forlaget Korridor. Dele af oversætternes e-mailkorrespondance kan ses bagerst i bogen, og deres diskussioner og observationer giver en helt ny følelse af værket, efter man har lagt det fra sig. 

I hjertet af Can Xues kortroman er kvinden Xu Ruhuas affære med nabomanden Geng Shanwu, men mest af alt er Can Xue optaget af kroppe – ildelugtende, nedbrydende, syge, forfærdelige kroppe. Der er sex og intet sexet, der er nøgenhed uden erotik. Og alligevel er der en vis kærlighed, der nærmer sig ømhed, i værket. Det meste af den er optaget af, hvor meget de forskellige karakterer hader hinanden; fra Xu Ruhaus mand, nabokonen, svigermor og egne forældre. De er alle optaget af hvad hun laver til de er totalt besatte; og så er der Geng Shanwu, der bliver forfulgt af en skør mand på gaden i hvad der næsten minder om et erotisk magtspil om dominans og ydmygelse: De er alle besatte, og de er alle dybt sindssyge. Husene er angrebet af kakerlakker, myg og fugle, guldfiskene dør og et træ i haven mellem Xu Ruhau og Geng Shanwus hus blomstrer, dør og blomstrer igen som årstiderne skifter. Romanen skifter i ryk fra det ene indtryk til det andet, men én ting er konsistent; den langsomme nedbrydning, indtil den går for hurtigt, nedbrydningen af os selv og hele verden omkring os. 

Det hårde arbejde ligger i selve oversættelsen, og vi får lov at glimte lidt af det i korrespondancen mellem oversætterne. Der er mange problemer med at oversætte en forfatter fra kinesisk til dansk; til at starte med er der navnet Can Xue (på kinesisk 残雪), forfatternavnet brugt af Deng Xiahua (på kinesisk 邓小华). Canxue betyder både ‘sne-rest’– nedtrampet, ’beskidt’ sne, men også den sne der er på toppen af et bjerg; hvid og urørt sne. Der er altså en væld af betydninger i ét, kort navn, og det er bare Can Xues forfatternavn, der trods alt ikke behøves oversættes, for at bogen kan komme på dansk; resten af værket er fuld af disse problemstillinger, og selvom jeg ikke er i tvivl om, at alle oversættelser har sine strabadser, så virker det alligevel som en ekstra intens og vanskelig tjans at oversætte fra et sprog så anderledes end det danske. Lyden af sko, der klistrende går gennem våde blade faldet på gaden, er anderledes nok til at volde frustrationer.  

Vi har før hyldet oversætterne hos Kvinder rundt om kanon, med et shout-out på Hieronymusdag, også kendt som international oversætterdag. Uden dem ville jeg ikke have adgang til at læse værker på kinesisk, på russisk, på spansk; selv det tyske ville jeg have svært ved, trods mine år i dansk folkeskole med sproget. Alligevel tager jeg det ofte for givet, hvor privilegeret vi er i disse dage, hvor så mange ting bliver oversat. Jeg vil for alt i verden ikke glemme, hvor enormt et stykke arbejde folk som disse to kvinder gør hver dag, når de sætter sig et mål som ’oversæt en kinesisk forfatter, der er enormt svær at oversætte’. På grund af deres arbejde, får jeg adgang til at læse en så skør, ubehagelig, fascinerende og hårdtslående bog som Aldrende skyer i drift.