Logo med fire kvinder tegnet

Den japanske kvinde, der skrev verdens første roman

13.07.20
I 2017, på litteraturhistorie BA, fik vi over sommeren til opgave at læse Miguel de Cervantes roman fra 1605. Don Quijote, eller Don Quixote eller bare Don Q hvis du føler dig doven og intimideret af spansk udtalelse. ”Dette er verdens første roman,” fik vi at vide – og så lidt senere var det ”verdens første vestlige roman.” Også kendt som ”verdens første moderne roman” eller ”verdens første moderne vestlige roman.” Der skal en del kodificeringer til lige pludseligt, og selvom Don Quijote er et vigtigt mærke i litteraturen og romanens historie, så er afklaringerne altså både nødvendige og tiltrængte; for Cervantes bog er ikke verdens første roman. Japanske Murasaki Shikibu kom ham forud med et par hundrede år, da hun skrev The Tale of Genji (originalt: Genji monogatori i det 11. århundrede)

Af Nana Nikoline Boller, Kvinder rundt om kanon

Vi ved at Murasaki var født ind i en mindre adelig familie i Japans Heian-periode, i Kyoto, omkring 970erne. Hendes far, Fujiwara no Tametoki, opfostrede selv sin datter, hvilket var usædvanligt for denne tid, da mændene i Japan ofte ikke havde særlig meget med deres børn at gøre - men Tametoki var insisterende og opdragede Murasaki med samme uddannelse som havde hun været en dreng. Dette betød, at hun lærte at læse og skrive på kinesisk, det dominerende skriftsprog i Japan blandt eliten. Senere giftede hun sig med en af sine ældre grandfætre, Fujiwara Nobutaka, men han døde efter kun to års ægteskab. I den tid fik de dog en datter sammen, navngivet Daini no Sanmi. Vi ved også, at hun tjente kejserinden Shoshi, også kendt som Akiko, som hofdame, og at efter hendes mands død rejse de to ud til Biwa-regionen, hvor Murasaki levede resten af sit liv ud.

Der er altså en del fakta vi kan give om Murasakis liv, men på trods af dette kender vi ikke engang hendes rigtige navn. ”Murasaki Shikibu” er nemlig hendes forfatternavn, højst sandsynligt givet til hende som reference til hendes bog (en prominent karakter hedder Murasaki) og til hendes far (Shikibu kan muligvis være en reference til farens adelige status). Dette på trods af at vi faktisk har hendes dagbog, som hun holdt i den sidste tid af sit liv, da hun havde forladt hoflivet sammen med kejserinde Shoshi. Det kan virke underligt, at vi ved så lidt om så vigtig en person, men Murasaki var en undtagelse når det kom til sin uddannelse og sine muligheder for at skrive; som kvinde blev hun ofte overset - og mødte helt sikkert modstand, der kun blev udlignet pga. hendes adelige baggrund og stilling ved hoffet. Det ville have været alt for nemt for hendes far ikke at give hende en uddannelse, og selvom han var stolt af sin datter og lovpriste hendes intelligens, så skrev Murasaki også at han var ked af det uheld, at hun var født som kvinde. Med denne tanke i baghovedet kan man ikke lade være med at undre sig over, hvor meget andet fantastisk litteratur vi er gået glip af fra Murasakis tid - romaner og digte der sprang ud fra tankerne hos kvinder, der ikke havde nogen mulighed for at skrive dem ned og give dem videre til eftertiden. De få der som Murasaki måske havde lært at læse og skrive, havde måske ikke status nok til at blive genkendt eller få deres værker bevaret.

Men vi har heldigvis Murasaki Shikibu, vi har hendes dagbog, hendes digte, og vi har hendes hovedværk, verdens første komplette roman, Genji monogatari, på dansk kaldet Fortællingen om Genji. Murasakis bog trækker på hendes egne erfaringer fra livet ved det japanske hof; handlingen fokuserer primært på prins Genji, en laverestående søn af kejseren, der må stå mod gennem alt fra kærlighedsproblemer til tabet af sin adelige status. Bogens dybdegående indsigt i Genjis tanker og reaktioner gør, at mange også har kaldt den for verdens første psykologiske roman. Der er altså en del at komme efter, når man medregner både det romantiske og det psykologiske perspektiv blandet med hofintriger der maler et fængende billede af Murasakis samtid. Nå ja, og så er der smukke digte på næsten hver anden side. Disse er kun nogle få af grundene til at bogen stadig er set som et af de vigtigste værker inden for østasiatisk litteratur, verdenslitteratur og romanens historie.

Det historiske perspektiv kan dog virke intimiderende, og endnu mere intimiderende er at værket er over 1000 sider langt. Men hvis man er til bøger som Tusind og én Nat og Don Quijote, så er der masser af lignende fortællinger at komme efter i denne roman, der også fint kan læses i brudstykker så du ikke behøver gabe over alle de mange sider på én gang. Murasaki skrev nemlig på romanen over mange år, og det er stadig debatteret om den overhovedet blev færdig før hendes død. Højst sandsynligt skrev hun den som en række af episoder, der kunne videreføres og opdateres så længe og så meget, som hun havde lyst og tid til.

Desværre er Genji monogatari stadig ikke blevet oversat til dansk, men der eksisterer en del forskellige oversættelser på engelsk. Du kan jo starte med at låne udgaven fra 1973 og hvis du er til e-bøger er der også mange andre tilgængelige. Biblioteket har også mange artikler om Murasaki og hendes forfatterskab, der kan findes via en søgning på hendes navn i databasen. Som en essentiel del af litteraturens historie fortjener Murasaki mere opmærksomhed udenfor de østasiatiske lande; forhåbentlig kan de tilgængelige links og informationer give lidt blod på tanden.

Materialer