Hverdagsproblemer i nye rammer

Golfstrømmen har ændret sig og nogle af de større øsamfund og kystbyer er forsvundet. I denne verden lever 21-årige Heidi. Hendes forældre kører stadig i bil, og Heidi rejser også med fly til Katmandu. Det er disse og andre beskrivelser, der gør, at romanen alligevel får et nutidigt islæt.  

Anbefaling af Charlotte Weitze: Den afskyelige, udgivet på Samleren d. 10. juni 2020. 
Anbefalet af Isabel Vetting Pedersen

Klaftafjeldtinderne er et af de eneste steder, hvor der stadigvæk er sne. Tinderne kan den unge Heidi se fra sygdomsbjerget, hvor hendes søster Angelica ligger. Angelica var ude for en af landets sidste skisportsulykker, da hun for syv år siden blev kørt ned af et præpareringskøretøj. Nu er hun blevet lam og er bundet til hospitalssengen med diverse slanger og maskiner. Mens hun ligger i sengen, skriver hun en liste over ting, hun ville gøre, hvis hun stadig kunne: Score, rejse, finde kærligheden, tage en uddannelse og få et barn. Det rammer Heidi, og hun begynder derfor at udleve Angelicas drømme. Hendes største mål bliver at få et barn.  

Kærlighed med et afskyeligt tvist

En dag Heidi er på hospitalet møder hun Kenneth. Kenneth er ikke en helt normal mand: han er høj, meget behåret og sveder hele tiden. Faktisk ser det ud til, at han meget direkte er påvirket af klimaforandringerne. Netop derfor ønsker han at tage handling. Kenneth og Heidi forelsker sig, de flytter i et hus og forsøger at blive selvforsynende. Hele processen er nøje beskrevet, og man mærker straks, hvor meget forfatteren har sat sig ind i klimaløsninger, for eksempel da Kenneth laver et detaljeret excel-ark til deres CO2 regnskaber:

”Kenneth opretter et dokument, hvor han skriver vores CO2-forbrug ned. Der er en kolonne til byggeri og nyanskaffelser og en kolonne til mad og transport. Alt dette skal i sidste ende gå op med, hvad vi kan udligne med solcellerne, hvad væksterne i haven udånder af O2 og med, hvad et menneske generelt gerne må udlede i forhold til hele verdens CO2-O2-balance.”

Men selvom Heidi gerne vil være mere klimabevidst, tager det alligevel overhånd med alle klimaregnskaberne, især da Kenneth siger, at de ikke kan få børn, før de er CO2-neutrale. 

Realistisk cli-fi

Den Afskyelige er velskrevet cli-fi, som på fin vis blander realisme og science fiction. Selve personerne og deres problemer er ret normale, en ung kvinde finder kærligheden, og så er der lidt bump på vejen. Samtidig er alle beskrivelserne af miljøet fremtidsagtige og uhyggelige, idet den forudsiger, at alt går helt ned af bakke for vores planet. Samfundskritikken bliver krydret med et eventyrligt lag. Som cand.mag. i folkloristik fra Københavns Universitet måtte Charlotte Weitze jo komme nogle elementer fra folkeeventyret med i romanen, og det giver romanen noget ekstra. Derudover er der mange smukke formuleringer, der stadig emmer af noget uhyggeligt, fordi klimaet har forandret sig så meget:

 ”Der er noget ved duften herude, der er noget ved udsigten. Træerne og alle de andre vækster er lige ved at springe ud. Jeg genkender mirabeller, hyld og et par birke, der er så fine med deres hvide stammer. Der er graner med lysegrønne skud, og i et hjørne står et piletræ. Ikke stort som det der var i mine forældres have, men ganske lille og spinkelt. Jeg smiler, da jeg får øje på noget, der ligner en krøllet bøg. Den har også små gul-grønne blade. Rundt omkring i det tørre græs er brændenælder, rød hestehov og skvalderkål på vej op. Op ad huset står en ribs og en forsytia, som snart vil springe ud i rabarberrødt og kyllingegult. Et par bier summer, men ellers har jeg aldrig oplevet så tyst et forår. For et år siden var her kun graner, småpile, mos og dværgbirk. Klaftafjeld var kategoriseret som polarområde, aldrig med temperaturer over ti grader.” 

Den afskyelige er helt klart anbefalelsesværdig, især hvis du gerne vil læse en bog, der blander de realistiske elementer, man kender, med noget eventyrligt og med en vis fremtidsfrygt.