Kaotisk, katastrofal, kærlighed
Romanens jegfortæller er en 23-årig, unavngivet kvinde, der leder efter kærligheden. En dag møder hun den smukke og charmerende Ciaran til en udstilling, og hun formår at komme i kontakt og få arrangeret en date med ham. Lynhurtigt indleder de et forhold, og inden de når at se sig om, er de blevet kærester. Forholdet skal dog vise sig hverken at blive det, jegfortælleren havde drømt om eller håbet på.
At lægge alle sine æg i én kurv
Forholdet til Ciaran er turbulent og nedværdigende. Jegfortælleren lægger hurtigt alt, der hedder familie, venner og sit tidligere liv bag sig til fordel for Ciaran, som desuden altid er tvær, sur eller utilfreds. Dette stopper dog ikke jegfortælleren fra at tilpasse sig hans humørsvingninger, please ham til det overdrevne og glemme sig selv i tosomhedens blindgyde. Det hele bliver ikke bedre af, at beskeder fra Ciarans danske model-ekskæreste Freja begynder at tikke ind i hans indbakke, hvilket kun forstærker jegfortællerens usikkerhed i relationen og får hende til at underdanige sig selv yderligere. Hendes anstrengelser er forgæves, og en dag forlader han hende køligt og uden videre forklaring:
“Jeg kunne ikke sætte fingeren på én eneste ting i mit liv, som jeg ikke prompte ville ofre for ham, ikke ét eneste sted, jeg ikke ville tage hen. Jeg kunne frastøde hvert eneste menneske, jeg kendte, overlade dem til deres egne liv, der bare virkede som grå negativer af det ægte liv, jeg ville kunne leve sammen med Ciaran.”
Forskruet magtbalance
I en rum tid efter bruddet bruger jegfortælleren alle sine vågne timer på at længes efter og savne Ciaran, at stalke Freja, sende sms’er som aldrig bliver besvaret og have ondt af sig selv. Men ud af det blå vender Ciaran tilbage og beder hende give ham en chance til, hvilket hun gør uden tøven. Selvom det genopstandne forhold håber på fornyet tillid og ærlighed, er det det komplet modsatte, der sker. Magtbalancen er pludselig vendt, så jegfortælleren nu, til Ciarans store frustration, har overhånden over ham. På én gang har hun sørget for at gøre ham uselvstændig og afhængig af hende, mens hun i smug gør alt det, han ikke synes om eller vil have – nemlig at tage ud og drikke sig fuld, ryge som en skorsten og ses med andre mænd:
“Hvorfor mødtes jeg ikke bare med de venner, jeg sagde, jeg skulle mødes med? Det kunne jeg godt have gjort, de var der stadig, var stadig villige til at være sammen med mig, når jeg spurgte. Det var ikke fordi, jeg ikke ville være sammen med dem. Det var, fordi jeg ville have, at det ikke skulle være rigtigt, hvor jeg var. Jeg ville have, at der skulle være noget, han ikke kunne vide.”
Et forvrænget kærlighedsliv
Jegfortællerens forskruede forhold til Ciaran skal vise sig ikke at være en sjældenhed i hendes historik af kærlighedsrelationer. Igen og igen er hun blevet degraderet til en tiltrækkende, festlig og sjov kvinde, som man kan tage hjem og have sex med, for så aldrig at kontakte hende igen. Hendes selvbillede er gang på gang blevet svækket af mænds objektiviseringer, hvor hun har spillet spillet som kvinden, der danser efter mandens pibe og gentagne gange har måtte acceptere, at hendes nej ikke er et nej:
“Folk nød mig, for nok var jeg tiltrækkende, men jeg var ikke intimiderende. Jeg var livlig og godmodig og sommetider en lille smule ondskabsfuld på en underholdende måde. Jeg lignede og kneppede som en kvinde, men kunne drikke og tale og tage stoffer som en fyr.”
Desperate handlinger er en kompleks fortælling om en ung kvinde, der vakler sig gennem kærligheden til mænd og sig selv. Nolan sætter den usunde kærlighed, som mange finder sig selv i på et tidspunkt i livet, under lup og belyser den fra flere vinkler, der sætter fokus på de mange ambivalente facetter, den rummer. Det er en roman om, hvor nemt man hovedkulds kan glemme, at man er noget værd i kraft sig selv – og at ingen bør få lov til at få én til at føle sig mindreværdig og utilstrækkelig.
Anmeldelse af Megan Nolan: Desperate handlinger, udgivet på Turbine d. 19. januar 2023. Oversat fra engelsk af Louise Ardenfelt Ravnild.
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard.