Et liv i eksil

I lang tid forvekslede jeg Agota Kristof med Agatha Christie, og kunne ikke helt forstå presseomtalen omkring hende – var hun ikke en af de mest anerkendte krimiforfattere? Hvorfor denne renæssance nu, hvorfor denne omtale af hende fra litteratursider der ellers sjældent beskæftiger sig med krimier? Endelig gik forvekslingen op for mig og ikke nok med det, så var Agota Kristof også fra Ungarn og skrev deprimerende bøger a la Thomas Bernhard og Herta Müller. Hurra! No offence til krimier, men det var jo lige i min boldgade!

Et dræbende kedeligt liv

Kortfattethed og kompakthed kendetegner I går, der nemt kunne have været en murstensroman af nihilisme og eksistentialisme (ikke at det ville have gjort mig noget). Med sine bogstaveligt talt små 145 sider fortæller Kristof en stor fortælling om afsavn:

”Tiden sønderrives. Hvor skal man genfinde barndommens slørede egne? De elliptiske sole stivnet i det mørke rum? Hvor skal man genfinde den vej der er forsvundet bagud i tomheden? Årstiderne har mistet deres betydning. I morges, i går, hvad betyder de ord? Der er kun nutiden.”

Romanen følger Tobias Horvath, der er flygtet fra et unævnt land til et andet unævnt land. Selv ikke sit navn har han beholdt, og går derfor under navnet Sandor Lester. I det nye land har han et kærlighedsløst forhold til en kvinde ved navn Yolande. Han har et yderst monotont arbejde på en fabrik, der – som den perfekte metafor for hans liv, hvor tiden bare går – producerer ure. På fabrikken skal han vitterligt bare skal trykke på den samme knap om og om igen. Dag ud og dag ind, måned efter måned, år efter år. Ensformigheden er ved at gøre det af med ham, lige indtil et spøgelse fra fortiden dukker op:

”I dag er en kvinde steget på bussen, og denne kvinde hedder Line. Ikke mine drømmes Line, ikke den Line jeg ventede på, men den rigtige Line, denne lille heks til Line som allerede har forgiftet min barndom. Hende der bemærkede at jeg gik med hendes ældste brors tøj og sko, og som fortalte det til alle. Og hende der gav mig brød og kiks som jeg gerne ville have sagt nej til. Men jeg var for sulten i frikvarteret.”

Ikke alt er tabt for evigt

Forholdet mellem Tobias og Line er komplekst for at sige det mildt, og det var nok mit yndlingselement i bogen. Tobias er totalt besat af sin Line og opfører sig ekstremt upassende overfor hende. Men på samme tid lader Line ham gøre det. Desuden giver Line Tobias sit sprog tilbage, da han begynder at skrive digte på sit modersmål. Hun har ambitioner om mere i livet, hvilket giver Tobias håbet tilbage om en bedre fremtid, hvor spinkelt det end er. Selvom der er meget sortsyn i I går, giver Kristof Tobias og Lines forhold en ægte ømhed. Og selvom der er mange ting, der gør, at deres forhold til hinanden er totalt skævvredet og ”forkert”, er der ikke en snert af ironi i Kristofs beskrivelser af dem. I går er en smuk lille bog om umulig kærlighed og afsavn. Afsavn værende et tema, der også afspejlede Kristofs eget liv, der måtte flygte fra Ungarn til Schweiz og skiftede sin modertunge ud med fransk.

Anmeldelse af Agota Kristof: I går, udgivet på Gyldendal d. 13. januar 2023. Oversat fra fransk af Nina Lautrup-Larsen.

Anmeldt af Arvid Kühne.