Forældreskabet i litteraturen

Portrætter af forældreskabet fylder mere og mere i litteraturen. Aldrig er der udkommet så mange bøger, der sætter ord på forældreskabets kompleksitet, som netop nu.

At blive forældre er både stort og vildt, men også helt almindeligt. Lige netop her – i skildringer af det helt almindelige og nære - kan litteraturen noget helt særligt. Den kan skabe et sted, hvor man som læser kan blive klogere på sig selv og andre.

I anledningen af KØN - Gender Museum Aarhus og Åby Biblioteks udstilling FORÆLDRESKABET anbefaler vi litteratur om forældreskabet i alle dets former. Forældreskabet i litteraturen er en tendens med et bredt vingefang, og vi har derfor samlet tre forskellige spor, der kan inspirere til at dykke ned i tematikken.

1. Den første tid

Der kommer flere og flere beretninger om, hvordan den første tid som forældre ser ud. Beretninger der ofte er nøgne, rå, sårbare og som veksler mellem euforien og sammenbruddets rand. Med andre ord bøger, hvor der er plads til de mere ambivalente følelser. Vi har samlet tre gode bud på bøger, der går helt tæt på den første tid som forældre. 

2. Forældre der bryder fri...

Med forældreskabet følger en masse ideer om, hvordan man skal være forældre. Vi har fundet tre romaner, der på hver sin måde handler om mennesker, der udfordrer samfundets idealer og/eller deres partners og familiers idé om, hvordan forældreskabet skal se ud. 

3. Længslen efter forældreskabet 

Fertilitet fyldere mere og mere i den offentlige dabat og i den nyere litteratur. Vi har fundet en række bøger, der på forskellig vis handler om længslen efter at blive forældre og de mange sorger og udfordringer, der kan være ved fertitlitetsbehandling.