Et avlscenter på Lolland

14.12.22
I Uthaugs nye roman har kvinderne gjort oprør mod mændene og overtaget samfundet. Der er nu kun 11% mænd tilbage, og de bliver holdt på et avlscenter på Lolland. Patriarkatet bliver set tilbage på med en gysen, og man sørger omhyggeligt for at holde mændene isoleret, så de ikke udgør en trussel.

I romanen følger vi fire kvinder, hvis liv ufrivilligt bliver viklet ind i hinanden. Medea bor på et kloster, hvor hun avler slanger, som præsterne bruger i deres gudstjenester. Wicca skal købe en af Medeas slanger, og de bliver hurtigt elskere. Medea har dog en hemmelighed. Hun gemmer på noget så farligt som en han, og hvis nogen finder ud af det, kan helvede bryde løs. For det er totalt uansvarligt at lade hanner færdes frit ude i samfundet:

”Du ved vel, at 96% af alle mord blev begået af mænd, da de gik frit. Du skal huske, at det ikke er menneskeheden som art, der er morderisk, det er mænd, der er det.”

Meget er anderledes i det matriarkalske samfund, som Uthaug har skabt i sin roman. Romanen starter med en alternativ skabelsesberetning:

”En skabelsesberetning fortæller, at Lilit var Adams første kone. De blev skabt samme dag, af samme gud, af samme jord. Og levede side om side i Paradisets have. En dag sagde Adam: ”Hent mig noget mad.” ”Hent dine figener selv,” sagde Lilit. ”Du skal altid ligge nederst, når vi har sex,” fortsatte Adam. ”Nej, for vi er lige,” svarede Lilit og vristede sig fri under ham. (…) Det gjorde Gud vred. ”Din straf for at kræve ligeret med manden er, at du skal hades, forfølges og latterliggøres.””

Lilit forlader Paradisets have, fordi hun nægter at lade sig undertrykke af Adam, og Gud skaber i stedet Eva, som villigt lod sig undertrykke. Herefter hersker manden over kvinden i tusindvis af år, indtil balancen en dag endelig bliver genoprettet, og det bliver Lilits tur til at bestemme.

Forbudte fristelser

Uthaug har også skabt en alternativ kristendom. Oprindeligt var det Moderen, der skabte verden (hvordan skulle en mand dog overhovedet føde en søn? Enormt urealistisk), men mændene blev grådige og ville også have del i magten. De skabte en ny religion med Faderen i centrum (kristendommen, som vi kender den i dag) og forbød nøgenhed og elskov for at holde mændene væk fra de smukke, nøgne præstinder:

”Men det kan være svært at modstå en smuk, nøgen kvinde, der tilbyder dig at nyde en stund med hende i tempelhaven. Det var vanskeligt for mændene at overholde. For at skåne mændene besluttede man derfor, at hvis en mand og kvinde dyrkede sex, var skammen og skylden kvindens. Tog han hende mod hendes vilje, var det også hendes ansvar, fordi hun havde fristet ham.”

På denne måde forklarer Uthaug på humoristisk vis mange af de kvindeundertrykkende tendenser, der udspiller sig i nutidens samfund. Hendes sprog er spækket med underspillet humor, og hun fortæller med en forfriskende kynisme, som grænser til at være grotesk. Det bliver den dog alligevel ikke, fordi man køber hendes præmis fuldstændig. Ved at vende alting på hovedet og sætte tingene på spidsen, formår hun at få en til at reflektere over de problematiske kønsstrukturer, vores samfund stadig er præget af i dag. Hun gør grin og provokerer – og hun gør det fuldstændig overlegent, så det ikke kan undgå at skubbe til nogle grænser inden i en. 11% er et grotesk, grænseoverskridende, feministisk og genialt værk, spækket med slanger, menstruationsblod, sex og mandeundertrykkelse, som bliver et overraskende forfriskende pust til en efterhånden noget mainstream undertrykkelse af kvinder. Bogens bagside inviterer til en lille refleksion, som jeg passende vil afslutte min anmeldelse med: ”Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”

Anmeldelse af Maren Uthaug: 11%, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 9. september 2022.

Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen.