Verdenspladsen i Gellerup - en ny plads til arrangementer

I går åbnede Verdenspladsen ved den kommende Sports- og Kulturcampus i en midlertidig udgave for arrangementer i oktober måned.

Formålet med Verdenspladsen er at afprøve, hvordan den kan bruges og indrettes i forhold til eksempelvis overdækkede områder og forskellige siddemøbler. Rådmanden for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad åbnede det første arrangement på Verdenspladsen, hvor det var muligt at se Steven Spielbergs filmklassiker E.T på stort lærred. 

De næste uger vil Verdenspladsen blandt andet lægge plads til en festivaldag 25. oktober og en afslutning i form af lysfest for områdets børn og familier den 31. oktober. Derudover vil der også være forskellige mindre aktiviteter på pladsen på andre tidspunkter. For eksempel vil biblioteket lave forskellige ting, ligesom de øvrige kommende ”beboere” fra Sports- og Kulturcampus vil skabe liv på den midlertidige Verdensplads.

Udviklingsprocessen skal lede frem til en fondsansøgning om støtte til realisering af ønskerne for indretning af Verdenspladsen. 

Selve udviklingsprocessen er også fondsstøttet med støtte fra Realdania samt Lokale og Anlægsfonden.

Se arrangementer nedenfor: