knust hjerte

Kan man dø af et knust hjerte?

21.01.19
Litteraturen har til alle tider været med til at definere, hvad kærlighed er. Men kan den også beskrive, hvad der sker, når kærligheden forsvinder?

De fleste af os kender den. Kærligheden. Vi drømmer om den, vi længes efter den, vi fascineres af den, og vi bliver også præsenteret for den rigtig mange steder.

I musikken, i kunsten, i litteraturen og i filmens verden er kærlighed et tema, der bliver genbesøgt igen og igen - og igen. Mange os os søger også hen imod kærlighedsromanerne, musikken, tåre-perser filmene, når vi rammes af noget af det, der kan gøre allermest ondt - det knuste hjerte. I kunstens verden er det knuste hjerte til alle tider blevet taget seriøst. De tragiske kærlighedshistorier fylder en stor del af litteraturhistorien, og heldigvis for det!

Hvem elsker ikke de store klassikere som 'Romeo og Julie', 'Den store Gatsby' eller den altomslugende og næsten grimme kærlighed i 'Stormfulde højder'?

Kunstens verden anderkender det knuste hjerte - og nu er videnskaben begyndt at følge med. Japanerne kalder det Takotsubo - et knust hjerte, der svigter.

Har du lyst til at blive klogere på det knuste hjertes forløb i både videnskaben og litteraturen?

Så kan du deltage i foredraget 'Kan man dø af et knust hjerte?'

Risskov Bibliotek d. 29. januar, hvor kulturformidler Anne Valbjørn Odgaard tager os med på en rejse i de knuste hjertes historie med udgangspunkt i balletten Giselle. Arrangementet sker i samarbejde med Det Kongelige Teater og Museum Overtaci.

Et knust hjerte er en stor sorg og sorgen og litteraturen kan du sætte i forbindelse ved arrangementet Sorg & Litteratur på Dokk1 d. 1. februar.

Sidder du selv med et hjerte, der kunne trænge til et stykke plaster eller trænger du bare til en god tudetur, så kan du gå på opdagelse i listen nedenfor - men husk lommetørklædet!

Materialer