Fantasi, fingerfærdighed og knytnæveslag

I disse tider hvor Statsministeren har hævet karantæneflaget, så er det bestemt ikke nogen dårlig ide med interessant litteratur online. Her har jeg fundet tre forskellige nedslag i pulp eventyr genren. En børneroman, en tegneserie og en novellesamling.

Spejl-ørkenens gåde (Alex på eventyr, nr. 1)
Knud Holten, 1982, 145 sider, Ebogsudgave 2016. Gyldendal
Egnet alder: 5. eller 6. klasse og op.
https://ereolen.dk/ting/collection/870970-basis%3A52631637

Fantasien længe leve. Under dette banner kunne man fejre mange bøger og helt sikkert denne fine børnebog. Knud Holten er en kendt dansk forfatter, han har skrevet 1000 bøger, både for børn og voksne, her iblandt 6 Alex på Eventyr bøger.

Alex er en dreng på et børnehjem og overvejer kraftigt at stikke af. Ikke fordi børnehjemmet er et trist og ubehageligt sted, men nok et eller andet sted mere fordi Alex godt ved, at verden er større og mere interessant end skoler, brøker, dyrtidsportioner og indkomstskat. Mens han overvejer situationen, kommer forstanderen Hr. Bromme og beretter at Enkefru Cothilde Morgenstjerne sender en vogn næste dag, fordi hun er overbevist om at de er i familie. Alex flytter hjem i det store hus på Kattevej nr. 17 i København og der begynder hans sære og fantastiske eventyr…

Det er en glimrende og fin børne eventyrroman. Hvis man skal sætte den i genrebås, må det næsten være en pulp adventure roman. Ligesom The Shadow, Fantomet eller Indiana Jones, denne gang blot skrevet for børn. Den foregår i den moderne verden (eller så moderne som den kan være, den foregår dengang makshastigheden på danske motorveje var 100 km/t) men med de eventyrlige og fantastiske hændelser der ofte finder sted i fjerne og fremmede lande.

Den har det hele, gode veldefinerede hovedpersoner som fingernemme og fantasifulde Alex og robotbutleren Hjalte. Der er onde skurke som Rosa Fantoma og Stykke Humbert. Og der er et gedigent mysterium der skal opklares om det mystiske indbrud på Nationalmuseet og hvad der i virkeligheden gemmer sig i Spejlørkenens indre.

Det her citat dækker meget godt bogens morale: ”Morgenstjernerne er altid bevæbnede… med deres uudtømmelige fantasi, deres frækhed og enestående talent for improvisation! Det er såmænd alt, hvad der er brug for. Plus en lille smule held.”Kan jeg lide den? Ja absolut. Det er god underholdning for de unge poder, og er man (ligesom jeg) kommet til at holde af Alex Morgenstjerne og hans venner, er der 5 bøger mere i serien.

Atomic Robo and the Fightin' Scientists of Tesladyne
Skrevet af Brian Clevinger og tegnet af Scott Wegener.
IDW Publishing 2007
https://www.atomic-robo.com/atomicrobo/archive

Atomic Robo er en robot bygget af Nikolaj Tesla og som leder firmaet Tesladyne og action-videnskabsmændene der arbejder der. Hvad laver en action-videnskabsmand? Action! Hvad kæmper de imod? Alt som enhver pulp-action helt som Indiana Jones eller The Shadow ville have kæmpet imod: nazister, kamprobotter, gamle glemte fælder fra fortiden, uhyggelige væsner fra fjerne dimensioner, vampyrer og tænkende tidsrejsende dinosaurer.

I Atomic Robo and the Fightin' Scientists of Tesladyne konfronterer Atomic Robo den onde nazistiske videnskabsmand Von Helsingard, kæmpemyrer fra ørkenen, selvkørende egyptiske pyramider og hjælper NASA med en bemandet rejse til Mars.Det første bind er et antologibind og historierne er ikke sammenbundne men fungerer som en fin indledning til Atomic Robos univers.

I de efterfølgende bind er historierne længere og fungerer som en sammenhængende historie. Historierne er ikke kronologisk fortløbende, men springer rundt i Atomic Robos tidslinje.Hvad er det så der er så appellerende ved tegneserien? Den er sjov, den tager sig ikke alt for seriøst. Tegningerne er fine, veldefinerede og lækkert farvelagt.

Wegner og Clevinger har også lovet at serien ikke vil indeholde angst, lange monologer hvor robotten beklager sine manglende følelser eller måske sine farkomplekser, klassiske halvbare superheltinde tegninger, retcons (superhelte genrens evige forbandelse, hvor forhistorien ændres efter forgodtbefindende) og ligegyldigt fyld. Hovedfokus er Atomic Robo der tæver monstre og andre robotter. På mange måder minder serien lidt om Hellboy, hvis tegnestilen var lysere og historierne ikke så dystre. Man kan sige at Atomic Robo er Hellboys sjovere og festligere yngre fætter, der altid er med på gak og gøgl.

Conan bind 1
Robert Ervin Howard
Pilgaard Publishing 2018
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A55106967

”[…] Hid kom Conan, cimmereren, sorthåret, skulende, med sværd i hånd, en tyv, en røver, en banemand, med mægtigt tungsind og mægtige latter, for at træde jordens juvelbeklædte troner under sandalklædt fode”

Sådan starter den første Conan novelle. Det er måske litteraturhistoriens mest ekstravagante karakter introduktion nogensinde. Ikke nødvendigvis den bedste, men i hvert fald en af de mest farverige.

De fleste af os kender Conan primært fra Arnold Swarzeneggers side, på dansk har det været svært at finde ham udenfor tegneseriernes kulørte sider eller måske en fan oversættelse i et fanzine eller to. Dette er den første danske oversættelse af de gamle historier.

Conan novellerne er sat i en glemt fortid, Den Hyboreiske Alder, som ligger mellem Atlantis undergang og Arya sønners fremkomst. Her har Howard bygget sin verden. Der er fuld smæk på tillægsordene, alt er malet stort op, alle personer og karakterer er større og mere heroiske eller ondere og mere nederdrægtige end almindelige mennesker.

Conan novellerne i samlingen er interessante fordi de konstant springer i tid og rum. De første noveller Føniksen på sværdet og Det blodrøde citadel forgår hen mod slutningen af Conans karriere, hvor det har lykkedes ham at få afsat kongen af Aquilonien og selv tage kronen. De næste Elefantens Tårn, Den sorte kolos og Den bugtende skygge finder ham væsentlig tidligere i rollen som tyv, lejesoldat og ransmand.

I de sidste to finder vi også de to første kvindelige karakterer. Prinsesse Yasmela og slavinden Natala. Og det er nok her man finder de største tegn på novellernes alder. Begge karakterer har et godt drys damsel in distress over sig, men ikke mere end at begge kvindelige karakterer er både interessante og fungerer i novellens univers. Man er som læser nødt til i en vis udstrækning at acceptere genrens vilkår, og til trods for at de begge to ender bundet i meget lidt tøj på uhyggelige altre, så har begge kvinder dog agens i historien.

Det er ikke store litteratur, der er ikke den store samfundskritik. Men alligevel holder Conan stadig her, små 85 år senere. Som forlæggeren Michael Pilgaard skriver i sit forord, det er fed underholdning og det har han ret i.