Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film til weekenden – vellykket gyser.

Jordan Peele har nu lavet 3 meget vellykkede og originale horrorfilm – der som alle virkelig gennemførte horrorfilmen, handler om meget mere end bare et gys. Alle tre kan lånes på biblioteket. Og dagens anbefaling er den nyeste i rækken Nope (2022)

Vi på en øde hesteranch i Californien, Efter hans fars pludselige (og mystiske) død, må OJ overtage ranchen. Familien opdrætter stuntheste til Hollywoodfilm, men salget går ikke godt.
Sammen med sin søster begynder han i stedet at sælge hestene til forlystelsesparken, på nabogrunden. Men der er noget skumlet ved parken og ejeren. Og mystiske væsner gemmer sig i himlen over ranchen.

Plottet er dejligt svært at gætte, karaktererne er unikke og filmen giver både til øjet og hjernen.
Daniel Kaluuya og Keke Palmer spiller vidunderligt som søskendeparret i centrum af filmen.

Se en trailer til filmen

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredagsanbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer