Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – fransk feel good-drama

Franske Olivier Nakache og Éric Toledano fik et internationalt gennembrud med De urørlige (2011). De er forsat med at lave film om mennesker i svære situationer, der hjælper hinanden videre i livet. Det er også tilfældet i dagens anbefaling De særlige (2019)

Bruno og Malik driver et center for unge autister. De gør ting lidt anderledes og kræver ikke særlig uddannelse af deres ansatte. Til gengæld tager de sig af de unge hvor hospitalet og staten har givet op. Og på trods af pres fra flere sider, forsøger de at samle de mennesker op, som samfundet ikke ved, hvordan man skal håndtere eller placere.

En dejlig humoristisk og rørende film om to ildsjæle. Vincent Cassel og Reda Kateb spiller hovedrollerne.

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben

psst. Vidste du at Aarhus Bibliotekerne har hævet vores låneres point til 12. Så nu kan du se endnu flere film på filmstriben hver måned.

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film