Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – et animationsmaleri.

Dorota Kobiela og Hugh Welchman brugte næsten 10 år på at skabe den første fuldt malede animerede film, dagens anbefaling Loving Vincent. Hver af filmens 65.000 frames er et oliemaleri, skabet af 125 kunsterne, som har brugt samme teknik som filmens hovedperson Vincent van Gogh.

Van Gogh dør af et skudsår den 29. juli 1890.  Hans tragiske død er den dag i dag omgærdet af mystik og spekulationer, for hvem var det, der skød? Filmen lader, et år efter ulykken, en ung postmand dykke ned i mysteriet og gennem ham møder vi flere af de personer, der omgav Van Gogh i hans sidste tid.

Loving Vincent er en usædvanlig ”tegnefilm”, der omfavner van Gogh kunstnerskab, skæbne og død, og giver helt nyt liv til personerne i hans malerier. En tegnefilm for voksne.

Se en trailer til filmen.

Se filmen på Filmstriben

 

Følg bibliotekar Mette Kirkegaard Jensens anbefalinger af film og få en advis på "Min konto", når der er nyt. Det er en del af de nye muligheder der er kommet på aakb.dk, læs mere om det her.

Filmstriben kan nu ses med alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari
(Internet Explorer anbefalers ikke.)

 

Materialer