Musik i romaner: Playlister fra Joyce til Doyle

13.08.20
Kunne det ikke være fedt at lytte til den samme musik som Harry Hole? Eller danse til de samme toner som i The Great Gatsby? Og hvem ville ikke gerne have den samme musikoplevelse som kunderne i pladeforretningen i High Fidelity? Vi har samlet en række playlister med musik fra en stak meget forskellige bøger til dig, som gerne vil have flere dimensioner til din læseoplevelse eller til dig, som bare gerne vil lytte til dejlig musik

Haruki Murakami ejede en jazzbar i en del år, inden han til sidst besluttede sig for at blive forfatter på fuld tid. Og hans store kærlighed til musik kan mærkes i hans bøger. Der er ikke bare jazz, men også masser af klassisk og rock. Du kan finde playlister til mange af hans bøger på Haruki Murakamis hjemmeside.

Materiale

Du kan f.eks. lytte til playlisten til Kafka På StrandenI nutidens Japan forenes to skæbner tilfældigt: den unge Kafka Tamura, en intellektuel, der føler sig hjemme i et bibliotek og den gamle Nakata, en analfabet, der elsker naturen og kan tale med katte. Ved mødet genopstår deres historier på magisk vis.

 

 

 

 

 

Materiale

Lyt til playlisten til Fordelene Ved At Være En Bænkevarmer af Stephen Chbosky.

Steven Chboskys fantastiske ungdomsroman bør alle læse. Ikke mindst for den gode musiksmag den afspejler.

15-årige Charlie er en forvirret og indadvendt teenager. Han bliver venner med to ældre elever på sin high school og de introducerer ham til en verden med dates, stoffer, forelskelser og sex. Men en hemmelighed truer med at tage det hele fra ham igen

Denne er også filmatiseret, utroligt nok med forfatteren selv som instruktør, og filmen føjer kun endnu flere gode numre til. Både film og bog kan lånes på biblioteket og kan varmt anbefales!

 

Materiale

Peter Robinson har skrevet en hel række af krimier med den melankolske inspektor Banks som hovedperson (bøgerne er også filmatiseret). Banks lytter næsten konstant til musik i bøgerne. På forfatterens hjemmeside, kan man finde playlister på flere af bøgerne

Prøv f.eks. at lytte til musikken fra Djævelens Ven: Kriminalinspektør Banks og hans nærmeste medarbejder i Yorkshire, Annie Cabbot, arbejder på to sager om mord på unge kvinder. Sagerne har på bizar og mystisk vis forbindelse med hinanden, og efterhånden som den dybere sammenhæng afsløres, må de selv nødtvungent tage deres eget indbyrdes forhold op til revision

 

Materiale

Amerikanske Thomas Pynchons historiske romaner er altid fulde af musik. Både sange, der passer til tiden, de foregår i, men også sangtekster, som han skriver særligt til bøgerne – og som musikere ude i virkeligheden ofte har sat musik til; så gode er de!

En rigtig god ”playlist” kan man finde i Pynchons roman Naturlige Mangler fra 2009, som foregår i 1970’ernes Los Angeles. Bogen er senere blevet filmatiseret af instruktøren Paul Thomas Anderson.

Lyt musikken fra Naturlige Mangler af Thomas Pynchon.

 

 

Flere bøger med playlister

 

Oprindeligt skrevet af Sofie, Koldingbibliotekerne.

Materialer