Lyden af Covid-19

06.12.20
Oplev en smagsprøve fra aftenen, hvor flere måneders intensive skrive- og sangværksteder kulminerede.

Litteraturkonsulent hos Aarhus Bibliotekerne, Lise Kloster Gram, byder velkommen til en hyggelig aften. Gennem et par måneder i efteråret har ni århusianerne deltaget i en række skrive- og sangværksteder, hvor de skulle sætte lyd til Covid-19. Den 24. november læser de deres færdige tekster op i Lille Sal på Dokk1. Forløbet blev varetaget af forfatter og litteraturformidler Daniel Boysen med to skriveværksteder - og desuden en masterclass af sanger og sangskriver Michael Møller og en masterclass af forfatter Stine Piilgaard.

De 9 tekster bearbejdes og itonesættes efterfølgende af sanger og sangskriver Michael Møller og komponist Søren Møller. De færdige sange fremføres ved en koncert under Aarhus internationale litteraturfestival LiteratureXchange juni 2021 af pigekoret EVE Choir og Michael Møller.

Dyk ned i indtryk fra den foreløbige kulmination herunder.

PernillePoet læser op fra sin tekst, der starter sådan her:

De sidder og strikker

To meter fra hinanden

Søren Lyhne læser op fra sin tekst med den fantastiske titel: I et iskoldt orangeri.

Sara Roshani har bl.a. skrevet de hjerteskærende sætninger:

Kan se, min mor har grædt igen

Fordi hun ikke må flette mit hår

Rikke Heiselberg læser op fra sin rytmiske tekst: Byens stemmer.

Jens Balder læser op fra sin tekst med den omfavnende titel: lad os synge sammen i det globale kor

Naja Holst læser bl.a.:

Dæmpet lys og dansende toner

Søger levende kroppe og eufori

Philip Møller Nielsen bidrager med teksten: Tænker virkeligheden findes.

Lotte Norup skriver:
Vi er alene - sammen
Når verden lukker ned
Jeg er nu glad for, jeg har dig
At overleve med

Henrik Adler bidrager med flere tekster, der går under den samlede titel: SANGE FRA ET HOST-TRAUMATISK AARHUS.

Tags