Litteraturen går til: Portugal

20.06.23
3 anderledes portugisiske romaner

"Litteraturen går til…" er en serie af litteraturpas med anbefalinger af bøger, som kan give dig et anderledes indblik i din feriedestination.

Når vi læser, kan vi få lov til at låne et andet perspektivfor en stund, og se landskabet omkring os med andre øjne.

Samtidigt kan det gøre litteraturen endnu mere levende at se de steder, hvor handlingen udfolder sig, med vores egne øjne.

Vi håber, at du med litteraturpasset i tasken vil få en skøn rejse - og en masse spændende læseoplevelser med på vejen.

God tur!

 

Rejsepasset er lavet af kandidatstuderende i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet:
Signe Olsen, Laura Sjørup, Henriette Schmidt, Camilla Weber Farver
 

"ALMEN TEORI OM GLEMSEL" Af José Eduardo Agualusa

I en lejlighed i Angolas hovedstad Luanda har den portugisiske kvinde Ludo muret sig inde, samme aften som landet opnår sin uafhængighed fra den portugisiske kolonimagt.

Søsteren Odete og hendes mand er ligesom de fleste portugisere rejst ud af landet og har efterladt deres rigdomme efter revolutionens udbrud.

Ludo er alene tilbage i lejligheden i selskab med hunden Spøgelse. På tagterrassen dyrker hun grøntsager, overværer mennesker på gaden og fanger høns fra naboens terrasse.

Romanen er inspireret af den virkelige hændelse i 1974, hvor kvinden Ludovica Fernandes Mano boede indespærret i 28 år.

Fortællingen om Ludo er både underholdende, oprigtig og alvorlig.

På en skøn måde formår José Eduardo Agualusa at tage os med på en excentrisk og magisk rejse gennem en vigtig del af Portugalog Angolas historie.

Undervejs er der hentydninger til flere forfattere, som brasilianske Jorge Amado, Machado de Assis, Clarice Lispector og portugisiske Fernando Pessoa, hvoraf sidst nævnte er blevet et nationalt symbol for portugisisk litteratur og en karakteristisk figur man møder flere steder, særligt i Lissabons gader.
 

"FLODENS MODER" af Agustina Bessa-Luís

I denne korte og sagnagtig fortælling om den mytiske figur Flodens moder, følger vi pigen Natalina i bjergenes natur.

I landsbyen Alvite i det nordlige Portugal bor en befolkning mellem labyrintiske stenmure. De lever af at karte uld og væve tæpper og gifter sig aldrig med nogen udefra.

Natalina er fortvivlet og ønsker at flygte fra landsbyen.

Derfor opsøger hun Flodens moder, der har vogtet udspringet til den flod, der løber gennem Nave-bjergets årer i over tusinde år.

Den korte roman når på få sider at berøre emner som ungdommens naive drømmerier, fejlslagen eskapisme, en menneskelig melankoli og det udvandede forhold mellem mennesket og naturen.

Agustina Bessa-Luís fanger læseren med forestillinger om den urtid, der eksisterede før mennesket og menneskets stadige forbindelse med den.

Den vej, vi i dag betræder, er præget af andres spor, historier fra andre tider trænger sig allerede ind på os.

Langt fra alle af Agustina Bessa-Luís værker er oversat til dansk, men ønsker man at læse mere, er romanen
"De blanke felter" også en spændende læseoplevelse med flere mystiske begivenheder og endnu en spændende kvindelig hovedkarakter.
 

"LANG FREDAG" af Almeida Faria

I "Lang fredag" udfoldes fortællingen om et portugisisk samfund i forandring fortalt gennem en familie og dens tjenestefolk.

Handlingen udspiller sig på én dag, påskens langfredag .I første del ”Morgen” blandes familiemedlemmernes drømme og minder om fortiden sammen i en bevidsthedsstrøm.

Gennem romanen er der næsten ingen punktummer. Læseoplevelsen kan derfor være udfordrende, men den er også overraskende flydende.

Der er liv i familiens hus, men det er præget af en melankoli. I romanens tre dele indgår både dvælen og drama, og det er bemærkelsesværdigt, at det netop er minderne og sproget, der fylder og flyder ud over romanens sider.

Romanen er særligt skøn og rig læsning på grund af Almeida Farias originale brug af sproget.

Med det formår han at skabe en fortælling, der peger på selve skriften som det, der holder på minderne.

Løbende fornemmer vi, hvordan familien, uden farfarens opbyggede rigdom, forfalder sammen med det hus, de lever i og det diktatur, som de lever under.

Snart står minderne tilbage som det det eneste af værdi i et land i forandring.