Filmstriben - 15 film til vinterferien

Skolernes vinterferie er begyndt. Her er derfor en skøn blanding af nye og ældre gode børnefilm fra Filmstriben, som små og større børn kan fornøje sig med i ferien. Og så også lige et par nye film til de voksne.

For at benytte Filmstriben, skal du være oprettet som bruger af Aarhus Kommunes Biblioteker, være bosat i Aarhus og have en pinkode.

De fem får problemer
De fem er endnu en gang klar til at bruge sommerferien på et vildt eventyr. George, Julian, Dick, Anne og hunden Timmy er for første gang alene på campingferie. Her møder de drengen, Hardy, der opfører sig lidt underligt. Hvad der skulle have været en helt almindelig sommerferie ændrer sig hurtigt, da Dick bliver kidnappet. Det står hurtigt klart for de fem mysterieløsere, at det slet ikke var Dick, men Hardy som kidnapperne var ude efter, men hvorfor?
Filmen er baseret på roman af Enid Blyton.
For større børn

De fem og djævleklippen
Drengepigen George (døbt Georgina) glæder sig til at tilbringe sommerferien sammen med sin hund Timmy. I stedet bliver hun bedt om at være sammen med sine fætre Julian og Dick og deres lillesøster Anne mens hendes far, Quentin, arbejder på et hemmeligt forskningsprojekt. Ferien tager en uventet drejning, da børnene opdager, at nogen er ude efter Quentin og hans opfindelse. Heldigvis er de fem nye venner ikke bange for at kaste sig ud i et vildt eventyr og løse mysteriet.
Filmen er baseret på roman af Enid Blyton.
For større børn

De fem på nye eventyr
De 5 eventyrer George, Julian, Dick, Anne og hunden Timmy holder ferie på en tropisk ø, da de opdager et mystisk halssmykke i et gammelt skibsvrag. Den lokale fiskerpige, Joe, er overbevist om at smykket kan vise vej til en gammel forsvunden piratskat. De fem går på jagt, men er ikke de eneste, der er interesserede i skatten og med skumle typer i hælene begiver vennerne sig på den vildeste skattejagt.
Filmen er baseret på roman af Enid Blyton.
For større børn

Jungle Safari
Dette er historien om en leopard, hans mor, en abe, en bjørn og en papegøje, der sammen tager på en rejse til Delhi for at bede parlamentet om at svare på nogle meget enkle, men relevante spørgsmål; hvorfor er mennesket blevet det farligste dyr? Kan mennesket ikke forstå, at hvis skovene og dyrene ikke eksisterer, vil mennesket ophøre med at eksistere? Deres rejse foregår alt imens at den skov de bor i, er på randen af ødelæggelse. Og det eneste håb de har for at redde den, er at få menneskene til at forstå, at de skal passe på naturen.
For små børn

Drengen og verden
Cuca ser sin far drage af sted mod ukendte mål. Savnet og vinden bærer drengen ud på en sær ekspedition, hvor han oplever futuristisk byliv, arbejdere og arbejdsgivere og i sidste ende ødelæggende, tordnende kanoner. Før han genforenes med far og falder i søvn i mors trygge skød.
For større børn

Ernest & Célestine
Den lille musepige Célestine vil gerne være kunstner, men skal være tandlæge! Og bamsebjørnen Ernest med musikerdrømme er blevet lidt af en bums! Muse- og bjørneverdenen er skarpt adskilte, men alligevel finder Célestine og Ernest sammen, og et varmt venskab opstår.
For større børn

F for får filmen
Det initiativrige og opfindsomme får Frode trænger til en fridag fra bondegårdens daglige trummerum, men hans fine plan for en pjækkedag udvikler sig til et mareridt: Landmanden havner i storbyen med hukommelsestab og den trofaste hund Bitzer i en dyrefa.
For små og større børn

Glaskisten på isbjerget
Glaskisten på Isbjerget er et klassisk eventyr om en prinsesse der bliver ramt af en forbandelse og fanget i en glaskiste. For at redde hende fra forbandelsen rejser Hvide Far et isbjerg, og på toppen af isbjerget skal prinsessen sove i 7 år og 7 nætter før nogen kan røre hende. Da de 7 år og 7 nætter næsten er gået og prinsessen igen er i fare, begiver landsbyboeren Antis sig af sted mod toppen. Men vil det lykkes Antis at redde prinsessen i tide?
For større børn

Den grønne cykel
Wadjda ønsker sig brændende en grøn cykel, og for at få råd deltager hun i en konkurrence på sin skole om at kunne citere Koranen. Vil det lykkes Wadjda at slå de andre piger, og må hun i det hele taget cykle?
For større børn

En kat i Paris
Pariserkatten Dino bor hos den lille pige Zoé, men om natten er den med klatretyven Niko ude at stjæle smykker. Da Zoé bliver kidnappet af en gangsterboss, må Dino og Niko redde hende. Uheldigvis er Zoés mor politibetjent, der vil anholde klatretyven, og så går den vilde jagt hen over tagryggene i Paris.
For støre børn

Kauwboy
Jojo bor alene med sin far. Han er ensom og bærer på en stor sorg. Da han finder en allike-unge, former der sig et stærkt venskab mellem fugl og dreng. Et venskab der også får betydning for Jojo og hans far.
For større børn og unge

Den kæmpestore bjørn
Jonathan og hans søster Sofie er på ferie hos deres bedstefar i Nordsverige. Jonathan forsøger alt, hvad han kan for at slippe af med Sofie, men da det endelig lykkes ham, er det på en måde Jonathan ville aldrig have forestillet sig. Sofie bliver kidnappet af en stor bjørn, og nu skal han finde hende i skoven og få hende hjem igen.
For større børn

Når vinden rejser sig
Jiro drømmer som dreng om flyvemaskiner og fører i fantasien samtaler med den italienske flydesigner Gianni Caproni. Men han er for nærsynet til at blive pilot og bliver derfor ingeniør og udvikler Mitsubishis jagerfly Zero Fighter, der bliver den japanske krigsindustris es under 2. Verdenskrig.
For større børn

Rejsen til fjerkongens rige
Den lille kanin Johan mister sin mor til Fjerkongen og lever på havet med sin far for at undgå samme skæbne. Men Johan savner sin mor, og da faderen en dag er i land, sætter Johan egenhændigt kurs mod Fjerkongens rige for at finde sin mor.
For større børn

Sangen fra havet
Bens mor forsvandt, da hans lillesøster blev født. Nu er Saoirse seks år og kan stadig ikke tale. Og hvad værre er: Hun er i færd med at forsvinde ganske som sin mor. Ben må på en farefuld færd for at redde sin søster, der drages af sæler og havet.
For større børn

NYE FILM FOR VOKSNE

Exorcisten
Den 14-årige Regan begynder at opføre sig så mærkeligt, at hendes mor sender hende til psykologiske undersøgelser - uden resultat. I stedet får hun hjælp af Fader Karra, der er sikker på at hun er besat af djævelske kræfter og sender bud efter eksorcisten Fader Merrin.

High society
En overlegen, stenrig pige skal vælge mellem flere mulige ægtemænd. Ved hjælp af god musik og sange ender hun med at vælge efter sit hjerte.

Night moves
Tre passionerede miljøaktivister planlægger sammen en bombeaktion mod en dæmning. Aktionen lykkes, men ikke uden uforudsete konsekvenser, der skal vise sig skæbnesvangre for de tre aktivister. De vender tilbage til deres hverdag i forsøget på at holde lav profil, men begynder hurtigt at mærke det psykiske pres af deres fælles hemmelighed. Efterhånden som paranoia og mistillid kryber ind i de sammensvornes hoveder, begynder idealismens skyggesider at vise sig.

Sherlock Holmes - a game of shadows
Europa 1891. Detektiven Sherlock Holmes mistænker Professor Moriarty for at stå bag en række forbrydelser. Og ganske rigtigt: Professoren ønsker Verdenskrig for at kunne profitere på våbensalg! Sherlock Holmes og vennen Dr. Watson må og skal forpurre planen.

Short term 12
Grace og hendes kæreste arbejder på Short Term 12, et refugium for udsatte unge. Parret yder tryghed og støtte uden at gå over de udstukne grænser, der også er til for at beskytte stedets ansatte. Da en ny, traumatiseret pige ankommer, tvinges Grace imidlertid til at bearbejde hændelserne i sit eget liv - og den professionelle distance bliver pludselig meget svær at opretholde.