Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film til weekenden – dokumentar til 0 point

Hver måned tilbyder Filmstriben sine brugere en film til 0 point. I april er det David Borensteins dokumentar om Kinas boligboble i start 2010’erne: Den kinesiske drøm (2016)

David Borenstein kom i 2012 til Kinas største by Chongqing, der er i voldsom udvikling. Borenstein skulle studere byudvikling, men ender som ”white monkey” – en hvid mand der skal kaste glans over nybyggeri for at tiltrække købere. Han bliver hvervet af den unge ambitiøse Yana Yana, der har startet et agentur for udlændinge, specifikt til at hjælpe bygherrer med at markedsføre deres byggeprojekter.
Borenstein begynder at filme Yana, en landsbypige der er flyttet til storbyen med store drømme og lokket af den historiske kinesiske boligbobles let tjente penge. Men i de 2 år vi følger Yana bliver drømme til et mareridt. Boligboblen brister og Yana må give køb på mange af sine værdier.
En personlig historie om et verdensomspændende økonomisk problem.

Se en trailer til filmen

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer