Fredagsanbefaling
Søndag d. 8. februar uddeles årets Oscar statuetter. Der blev desværre ikke plads til Dronningen blandt de 5 nominere til Bedste internationale film. Men i kategorien Bedste dokumentarfilm finder vi Feras Fayyads The Cave. Feras Fayyad er syrisk filminstruktør, som laver sine film med danske producenter. The cave med Kirstine Barfod og Sigrid Dyekjær. The Cave er endnu ikke at finde på filmstriben. Men Feras Fayyad forrige film, som også var nomineret til en Oscar for Bedste Dokumentar, De sidste mænd i Aleppo, er. Så det må blive dagens anbefaling.
Dokumentaren følger en gruppen mænd i den Syriske by Aleppo under den nuværende borgerkrig. Aleppo har været hårdt ramt af kampene med regeringsstyrker og oprører. Mændene tilhører alle organisationen ”De hvide hjelme” og er de første, der kommer frem, når bomberne er faldet. Det er et hårdt liv, og de kæmper alle med dilemmaet: hvor meget kan man opgive for sit land, før man må give op og bringe sin familie i sikkerhed.
En stærk dokumentar, flot og brutalt fortalt.
Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben