"Kan du gætte, hvem jeg er"?

31.01.19
Hjemmelavede fastelavnskostumer til dig selv eller børnene.

Der er stadig en god måned til fastelavn, men hvis du er frisk på selv at kaste dig ud i kostumekreationerne, kan det være en fordel at være i god tid.

Det kan koste mange penge at købe kostumer til hele familien, men der er også den mulighed at skabe nogle helt specielle og unikke kostumer ved at lave dem selv.
Så er du skrap med en symaskine, god til at tegne og male eller er du bare frisk på at kaste dig ud i noget helt nyt, så har vi samlet en liste med bøger, der kan give inspiration til alt fra superhelte og prinsesser til vilde dyr og zombier.

Det er også oplagt at lade børnene selv være med til at skabe deres kostumer. På den måde får de et større ejerskab, er selv med til at sætte præg på det endelige resultat, og det giver jer alle mulighed for at nyde processen med at skabe noget sammen som familie.

Bøgerne herunder er et blandet udvalg, der både giver ideer og mønstre til syning af kostumer fra bunden, masker lavet af pap og kostumer hovedsageligt skabt af genbrugsmaterialer.

God fornøjelse

Materialer