Hvidbjørn af Maja Lunde
’Hvidbjørn’ er baseret på det norske folkeeventyr 'Kvitebjørn kong Valemon', og i Maja Lundes genfortælling anes både elementer fra 'Skønhedens og Udyret' og ’Løven, heksen og garderobeskabet’.
I et dronningerige bor kongen, dronningen og deres datter, prinsesse Eira, som er enormt forkælet. Da Elviras forældre en dag skal på jagt, vil hun have, at de hjembringer den smukkeste pels af alle. Derfor skyder de en bjørn med to små unger, som dog når at dræbe både kongen og dronningen, inden hun selv dør. Eira bliver ulykkelig, men hun fortsætter alligevel sit liv med alle sine krav. En dag møder hun prins Valemon, som er både venlig, klog og smuk, og hun beslutter, at han skal blive hendes, men følelserne er ikke gengældt. Hun forsøger alt uden held, og ingen andre må få ham. Derfor forvandler hun Valemon til en bjørn. Valemon må nu leve som bjørn om dagen og menneske om natten, og hvis nogen ser ham i menneskeskikkelse, dømmes han til for evigt at være en bjørn.
Få år senere møder vi pigen Liv, der bor med sine søstre og sin bedstefar, og som elsker at være i skoven sammen med sine bedste venner, dyrene. Hele familien arbejder på storgården, men der er krise i hele landet, for der kommer ingen regn. Livs store nysgerrighed skaber ofte problemer for hende, så efter endnu en episode på gården, beslutter hun at forlade hytten for at rejse ud og finde en løsning, så familien kan beholde deres arbejde på storgården. I skoven møder hun Hvidbjørn, og dette møde forandrer alt.
Maja Lunde er svær at komme uden om både i voksen- og børnelitteraturen. Hendes klimakvartet fortæller om naturens skønhed og skrøbelighed, og hendes samarbejde med Lisa Aisato om bøgerne i årstidsserien er eksempler på hendes styrke og alsidighed. ’Hvidbjørn’ indeholder klassiske eventyrtematikker om hævn og kærlighed og om, hvordan der, trods ondskab og grusomhed, er håb for de fleste mennesker. Illustrator Hans Jørgen Sandnes har tegnet særligt bjørnen virkelig fint og benytter sig af masser af farver, frodige grønne og blå og dystre røde, der udtrykker stemningen og karakterernes følelser.