Vil du være læseambassadør?

Er du mellem 10 og 15 år og vild med at læse? Så kan du blive læseambassadør på Dokk1.

Vi mødes på Dokk1 én gang om måneden og taler om bøger, vi læser, og så arbejder vi med forskellige måder at formidle de gode bøger til andre børn. Du er selv med til at bestemme, hvad vi skal lave. Det kunne være at skrive boganbefalinger, at interviewe en forfatter eller lave en fin udstilling i biblioteket. Du får også mulighed for at være med i afviklingen af arrangementer for børn på Dokk1 - blandt andet Albus børnelitteraturfestival. Og vigtigst af alt: vi hygger os!

Du behøver ikke at være skrap til at læse, du skal bare have lyst til at dele dine læseoplevelser med andre. 

Skriv til Mette, hvis du har lyst til at være med: merp@aarhus.dk