Biblioteker skabt i samarbejde

At samarbejde med andre, hvad enten vi taler folkeoplysende foreninger, kulturinstitutioner, uddannelsessektoren eller lokale aktører og ildsjæle, er en strategi og en metode i bibliotekerne i Aarhus.

En strategi, der ikke kun skaber dynamik, udsyn og dialog i bibliotekernes programudbud, men tillige understøtter bibliotekerne som demokratiske huse, hvor folkeoplysning, oplevelser og kulturformidling skabes i samarbejde med den by og det lokale område, biblioteket er del af.
Vi er derfor altid på udkig efter gode samarbejdspartnere, hvad enten vi taler om samarbejde ift. arrangementer, udstillinger eller læringstilbud, eller vi taler om samarbejde ift. udviklingsprojekter og strategiske indsatser.

Det kan være stort, det kan være småt. Det kan være helt lokalt eller det kan være (inter)nationalt.
Det vigtigste er, at samarbejdet gavner borgerne og brugerne af vores biblioteker.

Vi stiller hver dag en lang række kompetencer, erfaringer, medier, ressourcer, kulturoplevelser, kommunikation og lokaler til rådighed for borgere og samarbejdspartnere. Kontakt os, hvis du vil høre mere. Måske kan vi sammen skabe noget, ingen af os kan gøre alene.
Kontakt dit lokale bibliotek, hvis du har en ide til samarbejde: https://www.aakb.dk/biblioteker

Herunder kan du læse en række korte fortællinger, om et udvalg af de partnerskaber Aarhus Bibliotekerne har.

For mere information, kontakt:

Lisbeth Overgaard
M: loniel@aarhus.dk 

Fortællinger om partnerskaber