En smuk og temmelig smal bog, nok mest for trænede læsere som kan nyde et fantastisk sprog med en meget musisk rytme og tone. Det er formen der bærer historien, og formen kan minde om Slagterdrengen (98/16) i sin vinkling. I bogens anden del opleves alt gennem den gamle fisker Johannes' sanser og bevidsthed, og strømmen af tanker og oplevelser får sin helt egen rytme. Hovedtemaet er fødsel og død, livets ramme, og baggrunden det udspilles på er simpelt og roligt liv i et nordnorsk fiskermiljø. Johannes fødes som eneste søn af Olai og Marta, og faderen oplever fødslen og sin kones anstrengelser med filosofiske overvejelser, men også som det mirakel et lille nyt liv er. I anden del passerer Johannes' liv revy for den gamle fisker, og han genser sin bedste ven Peter, genoplever ungdoms-mødet med Marta, sin første forelskelse i Anna, og glæden over og kærligheden til sin yngste datter Signe. Historien fremstiller døden som en naturlig del af alderdommen og det fuldendte liv, og den bliver - på trods af sorgen hos både den døende og de efterladte - aldrig sentimentalt fremmedgjort