Aflevering af lånte materialer

Du kan låne de fleste af bibliotekernes materialer i en måned. Lånet er gratis, så længe materialet afleveres inden for fristen.


 Overskrider du afleveringsfristen, udløser det et gebyr. Læs mere her.

  • Særligt efterspurgte materialer har en kortere lånetid på 7 eller 14 dage. Den type materialer er mærket tydeligt med et lille mærkat, hvor der står 7 eller 14 dage.
     
  • Sidste frist for aflevering står på den udlånskvittering, som kan vælges at få udskrevet eller sendt som mail fra udlånsautomaterne ved udlån. Afleveringsfristen kan også ses i din lånerstatus på aakb.dk eller i appen "Biblioteket"
     
  • Når du afleverer materialerne, kan automaterne udskrive en afleveringskvittering eller sende en på mail. Gem din afleveringskvittering - den er din dokumentation for, at du har afleveret de lånte materialer. Kontrollér afleveringskvitteringen, inden du forlader biblioteket. Hvis materialet ikke bliver registreret afleveret kan du komme til at hæfte for materialet.
     
  • Materialer udlånt på Aarhus Kommunes Biblioteker kan afleveres på alle Aarhus Kommunes Biblioteker.
     
  • Materialer, der afleveres i bibliotekernes postkasser bliver ikke registreret som værende afleveret før næste bemandet åbningsdag på biblioteket. Eventuelle gebyr grundet dette annulleres ikke.
     
  • Ved parkeringsanlægget under Dokk1 finder du en udendørs afleveringsautomat. Automaten er tilgængelig døgnet rundt, året rundt - lige når det passer dig. Hvis denne er ude af drift, kontaktes biblioteket den efterfølgende dag.
     
  • Materialer, der er lånt på folkebiblioteker uden for Aarhus, kan på eget ansvar afleveres på Aarhus Kommunes Biblioteker. Aarhus Kommunes Biblioteker kvitterer kun for egne materialer.
     
  • Du har som regel også mulighed for at aflevere på andre folkebiblioteker i landet. Blot skal du være opmærksom på, at det sker på eget ansvar og materialerne først registreres som værende afleveret, når de når frem til Aarhus Kommunes Biblioteker. Aflever derfor i god tid inden afleveringsfristen.
     
  • Materialer, der er lånt direkte på Forskningsbiblioteker kan ikke afleveres på Aarhus Kommunes Biblioteker. De skal afleveres, hvor du har lånt dem eller sendes via postvæsenet til det långivende bibliotek.
     
  • Materialer der er lånt på Aarhus Kommunes Biblioteker kan ikke afleveres på Forskningsbiblioteker.
     
  • Biblioteket sender dig en elektronisk påmindelse på sms eller e-mail 3 dage før lånetidens udløb, hvis du har oplyst din e-mail-adresse eller dit mobilnummer. Læs mere her