Sådan får du en pinkode

Når du bliver oprettet som bruger ved Aarhus Kommunes Biblioteker, får du samtidig oprettet en pinkode. Pinkoden består af fem tal.

Pinkoden skal du bruge, når du låner materialer og når du logger ind på aakb.dk, eReolen, Filmstriben m.m. 

Sådan får du en pinkode
Du kan oprette dig selv som bruger af Aarhus Kommunes Biblioteker, hvis du er fyldt 18 år. Hertil skal du benytte dit NemID. Opret dig som ny bruger 
Du kan også henvende dig personligt på et af Aarhus Kommunes Biblioteker. Du skal medbringe dit sundhedskort suppleret med billedlegitimation. Ved oprettelsen, skal du selv vælge og selv indtaste en pinkode, så kun du kender den.
 
Hvis du har glemt din pinkode
Det er vigtigt, at du selv husker din pinkode. På biblioteket kan vi ikke se din pinkode, fordi den er krypteret af sikkerhedsgrunde. Skulle det ske, at du glemmer din pinkode, kan du logge dig på www.aakb.dk med dit NemID. Under "Min konto", skal du vælge "Brugerprofil". Pinkoden skal bestå af fem tal. Husk at gemme.
Du kan også møde personligt op på dit bibliotek for at få oprettet en ny pinkode. Du skal selv vælge og selv indtaste pinkoden, så kun du kender den. Husk at medbringe legitimation.

Du kan selv ændre din pinkode
Hvis du er usikker på, om din pinkode er blevet opsnappet af andre, eller hvis du bare gerne vil have en anden, kan du selv ændre den via hjemmesiden. Log på hjemmesiden og klik på 'Min konto' øverste i højre side. Så kommer du ind på en side med dine personlige oplysninger. Her kan du redigere din brugerprofil og skifte pinkode.

Tags