9 veje til lykken

10.07.23
Hvad er lykken?

Er det maksimering af behovsopfyldelse og minimering af smerte? Er det et liv styret af fornuften? Eller er det i stedet at opfylde sin pligt? Eller er det monstro udvisningen af menneskelige følelser? Dydsetikere, nytteetikere, pligtetikere og sikkert mange andre -etikere skændes stadig om svaret.

Jeg tænker, den rette fremgangsmåde - eller i al fald én fremgangsmåde - er at gå til den fra forskellige vinkler; og som bibliotekar betyder det selvfølgelig at finde bøger, der behandler lykken på forskellige måder. Dem er der en del af på eReolen.

Jeg har valgt ni titler ud, som forhåbentlig kan være med til at spore dig ind på lykken. Her er både dem, som arbejder på at definere begrebet, og dem, som mener at have fundet vejen frem til endemålet. Her er præster, der fortæller om, hvad de har lært, og der er filosoffer, som kigger på, hvordan vores stræben efter lykke ændrer verden. Der er lykkeforskere, der forsøger at måle lykken, og så er der også en bog, som kigger på, hvorfor danskerne angiveligt er det lykkeligste folk i verden.

Tilsammen håber jeg, at de skaber om ikke en rutevejledning, så i det mindste en kompasaflæsning, der kan lede dig på rette vej. Selv hvis destinationen glipper, vil rejsen være interessant.

Oprindeligt skrevet af Janus Andersen, eReolen.

Materialer