Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – romantik, kærlighed, politik, race og det britiske imperium.

Seretse Khama er arving til tronen i det Britiske Protektoratet Bechuanaland (i dag Botswana). Han er i 1940’er i London for at uddanne sig. Her møder han Britiske Ruth Williams og de gifter sig. Det skaber store politiske problemer, Hun er hvid, han sort. Bechuanaland ligger op til Syd Afrika, som på dette tidspunkt har indført Apartheid og ikke ønsker et ”blandet” ægtepar, som ledere, på den anden side af deres grænse.
Den Britiske regering, er ikke tilfreds med deres ægteskab. Samtidig er de lokalehøvdinger i Bechuanaland heller ikke tilfredse med deres leders valg af hustru. Seretse og Ruth må kæmpe for deres kærlighed, deres ret og deres land, mod pres og forfølgelse fra alle sider.

David Oyelowo og Rosamund Pike spiller Seretse og Ruth i dette smukke drama, Kærlighed kender ingen grænser. En rørende og bevægende film, der heldigvis ikke bliver skubbet for langt over i det melodramatiske, men holder fast i en kærlighed der kan overvinde alt.

Se en trailer til filmen

Se filmen på Filmstriben

 

Følg bibliotekar Mette Kirkegaard Jensens anbefalinger af film og få en advis på "Min konto", når der er nyt. Det er en del af de nye muligheder der er kommet på aakb.dk, læs mere om det her.

Filmstriben kan nu ses med alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari
(Internet Explorer anbefalers ikke.)

 

Materialer