Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Rum
Store Sal
Målgruppe
For alle
Bestil billet(ter)
Tendenser og Debat

Foredrag: Hvis (atom)krigen kommer

16.05.24
Et foredrag om Danmark under den kolde krig.

Da de første atombomber detonerede over Japan i 1945, trådte verden ind i atomalderen. Den første begejstring for den nye teknologi ændredes til bekymring over et muligt atomkrigsscenarie.

Foredraget handler om en tid, hvor danskerne var bekymrede for verdenssituationen, og hvor atomkrigens ragnarok lurede.

I Danmark iværksatte myndighederne et omfattende planlægningsarbejde med det mål at redde landet og befolkningen i tilfælde af krig. Der blev bygget bunkere – bl.a. REGAN Vest – og lavet lagre af materiel og fødevarer. I foredraget fortælles bl.a. om nogle af de planer, som kun få kendte til.

Ulla Egeskov er museumsinspektør ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest – det kæmpestore, underjordiske bunkeranlæg, der blev opført i hemmelighed i 1960’erne, og som skulle huse regering, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig. Bunkeren står stadig uberørt og åbnede i 2023 som museum. Hun er desuden medforfatter til bogen ”Hvis (atom)krigen kommer”.

Sted: Store Sal.

Foredraget er gratis, men bestil en billet via linket, hvis du vil være sikker på at få en plads.

NB: Efter foredraget er der mulighed for at blive til et kort oplæg af oberst Christian Arildsen fra organisationen Folk & Sikkerhed. Oplægget handler om den aktuelle sikkerhedssituation i dag, og hvordan vi som samfund forholder os til den. Læs mere her og bestil en gratis billet på linket her.

Foto: Lars Horn/Nordjyske Museer