Vil du hjælpe andre?

Mange af bibliotekernes gode partnere har taget initiativ til at sætte små og store initiativer igang, der skal hjælpe os alle godt igennem krisen.

Her kan du se nogle af de initiativer, som du også kan melde dig ind i og give en hånd med. Har du hørt om et initiativ, der skal med på listen, så skriv til dokk1-hovedbiblioteket@aarhus.dk

DK Makers mod Corona (Facebook)

En gruppe af makere på tværs af Danmark, som er gået sammen for bl.a. at bruge 3D-printere til at printe visirer til sygehusvæsenet. Du kan følge dem i deres Facebook-gruppe eller se en introduktion til projektet her: https://www.makersmodcorona.dk

 

Få eller bliv telefonven

Under coronakrisen oplever mange at blive isoleret derhjemme. Familie og venner kan ikke længere komme på besøg. Men behovet for samvær er der stadig, og kontakten med omverdenen føles måske vigtigere end nogensinde. Her kan du enten melde dig som telefonven - eller få en telefonven, som ringer dig op. 

 Hack Pandemic

En gruppe iværksættere fra Aarhus har et initiativ igang, hvor man kan mødes og inspirere hinanden til, hvordan vi kan “hacke” krisen og bruge hinanden, nye teknologier og ideer til at komme godt igennem. Du kan både bidrage med konkrete ideer - eller du kan sende et behov, du har identificeret ind og håbe, at gruppen kan være med til at løse det. 

Hjælp fra frivillige under covid-19

Hjælp Aarhus Kommune og Frivilligcenter Aarhus med at skabe en liste over tilbud til pressede børn, voksne og familier under covid-19. 

Der er et hav af inspirationslister og onlineundervisning og meget fine facebookgrupper. Men der mangler en liste over de mange tilbud fra organisationer og foreninger. Frivilligcenter Aarhus og Aarhus Kommune arbejder derfor på en liste som gennem dette skema kan opdateres løbende. Listen vil I kunne finde på www.frivilligcenteraarhus.dk/corona

GUIDE: Sådan kan du skabe nærhed på afstand

Er du en del af et frivilligt fællesskab? Eller er du måske ansvarlig for at organisere et? Så spekulerer du garanteret på, hvad du kan gøre for at bringe folk sammen, nu vi er adskilt. Denne guide giver dig tips til, hvordan du kan skabe nærhed gennem nøje tilrettelagte dialoger online. Gennem historiefortælling kan vi bevæge hinanden fra at føle os isolerede og bekymrede til at opleve samhørighed og håb

https://deltagerdanmark.dk/guide-saadan-kan-du-skabe-naerhed-paa-afstand/