Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Mørch

Kort om bogen

Så er Sonja og veninderne tilbage! Denne gang forsøger veninderne at finde frem til hvad der egentligt skete i Sonjas liv, inden de mødte hende. Chick-lit for 40+

Beskrivelse

De 3 veninder Susanne, Maggan og Rebecka er nu ved hjælp af arven efter deres fælles veninde Sonja flyttet fra Sverige til henholdsvis London, Paris og Mallorca med hver deres dejlige mand, som Sonja havde udset til dem. Maggan har nu besluttet sig for at skrive en bog om Sonjas liv og til at hjælpe sig hyrer hun Kicki og Fredrik til at researche fortidens hemmeligheder. Forløbet med dette blander sig med historien om venindernes liv og helbred og også med historien om den 37-årige livsnyder Julie, der forelsker sig i Paris, i mad og i en svensk kok under forsøget på at få lidt luft væk fra sin stadigt kontrollerende mor. Fortids- og nutidshistorier, relationer og hemmeligheder vælder frem og krydses

Vurdering

Her har vi at gøre med en hyggelig, eskapistisk feelgood roman. Som i seriens to andre bind er det et fuldstændig urealistisk plot og netop det er seriens styrke - muligheden for at drømme "hvad nu hvis." Varm hyggelig og dejlig forudsigelig

Andre bøger om samme emne

Dette er bog nummer 2 i serien om Sonja og veninderne Sonjas sidste vilje startede serien og del 3 Sonja får en chance til udkom i Danmark i 2018. Denne lægger sig på sprogligt og indholdsmæssigt fuldstændigt op ad de andre to

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til bogudgave fra 2019