Henter beholdningsoplysninger
Detaljer om materialet
Type
Cd (musik)
Format
1 cd
Sprog
engelsk
Genre
indietronicarocksinger/songwriter
Emneord
Emnetal
78.794:5
Bidragsydere
Indhold
GeyserWhy Didn't You Stop Me?Old FriendA PearlLonesome LoveRemember My NameMe and My HusbandCome into the WaterNobodyPink in the NightA Horse Named Cold AirWashing Machine HeartBlue LightTwo Slow Dancers
Beskrivelse
Med sangtekster
Forlag
Dead Oceans
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Soundvenue, 2018-08-17
"'Be the Cowboy' er en modig og kompleks hudfletning af kærlighedens og ensomhedens genveje og omveje i en rodløs kvindes indre landskaber. Det er som om Mitski skaber fiktioner i forsøget på at kortlægge sig selv. Det kommer der er et lyrisk interessant og musikalsk dynamisk udtryk ud af, men sangene undviger lidt for ofte at samle sig som helstøbte, mærkbare statements. Mitski stiller sig tilfreds med flygtige fornemmelser, og man kan til tider savne, at hun slår en holdbar, håndgribelig bro mellem afsender og modtager"
Soundvenue, 2018-08-17
Information, 2018-08-17
"I japanskamerikanske Mitskis musik er der ofte et spil imellem det, hun kan kontrollere, og det, der river hende med. Kærligheden er for eksempel aldrig til at styre. De sociale relationer heller ikke. Men ensomheden mestrer hun. Guitarerne har deres eget organiske liv, fodret af feedback og effekter. Imens synger hun klingende klart og kontrolleret ... Mitskis musikalske persona, iscenesat af hendes bløde, inderlige sangstemme, binder det hele sammen. Samtidig med at hun ikke binder sig til noget. Som lytter følger man bare med ... På 'Be The Cowboy' har Mitski lagt en god del af sine midttyveres ironi bag sig, og det gør umiddelbart nogle af produktionerne lidt mindre ikoniske. Til gengæld står hun som en endnu stærkere figur imellem alle de ting, der river hende med"
Information, 2018-08-17
Politiken, 2018-08-17
"Sangene på dette femte album, 'Be The Cowboy', er spændt ud mellem et savn efter at høre til, skramlende 90' er-guitar, trommemaskiner og brusende synth. Men der er skruet ned for guitarerne i forhold til tidligere og op for et i ordets bedste forstand mere syntetisk popunivers, hvor vellyden dyrkes som en kvalitet i sig selv. Det hele er enormt velproduceret af Patrick Hyland, men med plads til sprækker i især vokalen"
Politiken, 2018-08-17