"Kesha er ikke længere den stjerne, hun var, dengang hun i starten af 10'erne bragede igennem med hårdtslående vokal og dansable hits, der både var femistiske og sexfikserede. Hits som »Blah Blah Blah«, »Take It Off« og »Timber« med rapperen Pitbull ... Der er i det hele taget smæk for skillingen hos Kesha. Der er basbombning fra de dybeste regioner i driftafdelingen. Ecstascyglitterregn fra den syvende himmel. Og skingre cowgirlomkvæd i fuld galop over prærien. Og der er udråbstegn ud for både den hårde klubmusik, den ekstatiske elektroniske dancepop og den flintrende country ... High Road giver et godt billede af en sanger og sangskriver, der ikke kan finde ro og tydeligvis bruger sin pop til at lette trykket"

"The genre-hopping leads to the odd stumble here and there, but overall the never boring, often excellent High Road finds Kesha returning to the party on her own terms"

"There's no question Kesha is capable of assured, sincere truth-telling ... These aren't hell-raising, stadium-sized bangers about blacking out and acting up, but they are at least about her. As anyone who has wrestled with self-acceptance understands, often the most rebellious thing you can do is be your unvarnished self"

"Den programmerede partypop, som Kesha indledte karrieren med, har måske nok sin berettigelse i dag, og hun skal absolut ikke klandres for at insistere på stadig at have det sjovt, fremfor for at affinde sig med offerrollen resten af sin karriere. Men 'High Road' fungerer bare klart bedst, når Kesha formår at feste, uden at forsøge at lyde, som hun gjorde i 2009 ... Det overordnede tema om, at partypigen kan sameksistere med den voksne kvinde, der har gennemgået så grueligt meget, er sådan set prisværdigt, men sammensmeltningen af Ke$ha og Kesha er bare ikke altid en vellykket blanding på det musikalske plan ... Trods få pletskud er sammensmeltningen af en mere moden sangskrivning og autotunet partypop fra Keshas fortid ikke altid vellykket."