Digte. Kortprosa-tekster om hverdagen, som indfanges tæt og præcist i billeder og sansninger, der gengives i enkeltstående handlinger med erindringer som samlingspunkt
Emneord
hverdagen
Henter beholdningsoplysninger
Detaljer om materialet
Type
Bog
Sprog
dansk
Emneord
Beskrivelse
Heri: Adresse (Smagen af metal er stadig lige skarp) Badeanstalt (Jeg tager et barn eller noget andet ved hånden) By (De kan ikke gøre for det, reolerne) December (Så er det pludselig alt for koldt igen) Delirium (Fordi en ko stavrer forbi ude på marken) Elastik (Slippe sommeren fri, som dig) Flag (Der er ikke andet for, man må betale) Forår (Foråret rammer en vintergæk) Gravsten (Der er altid noget, man lige skal ordne) Havestue (Jeg fryser og fryser, i morgen var i går) Ja (Man skal sige ja hver gang) Jord (Jeg ved ikke hvad det var, jeg ville her) Kaffeselskab (Som til kaffeselskab) Klippespalte (Det er klart, at man rykker i stilling) Lyskryds (Der er en grund, der er en hær af myrer) Madpakke (Det føles selvfølgelig lidt dumt at være den) Naturligt (Det er da helt naturligt) Overgivet (Selv kaffen er en trist parodi på det) Porcelæn (Helt fantastisk som det tordner beruset) Position (Det er noget man fanges ind af) Rigtigt (Man skal gøre det rigtige) Roser (Du må ikke vide, hvad jeg egentlig synes om dig) Rødt (Sådan er det at blive født) Skillevægge (Det er let at se, fra gaden, fra gården) Skinner (Jeg drejer rundt om mig selv) Solsort (Så er det hele i orden) Spor (Jeg er så helt elendig led og ked af den mand) Strand (Pludselig er man blevet et år ældre) Styrt (Selvfølgelig sker det at cyklen punkterer) Svingdør (At gribe sin cykel og forsvinde) Trafikulykke (Det er ikke til at sige) Tømt (Jeg burde hænge i røret hele tiden) Udsnit (Man er nødt til at svare igen) Vaskemaskinen (Sæbepulveret står som en sky af stivhed i vaskeriet) Villavej (Pludselig drejer styret til venstre) Vindue (Jeg genkender kun halvdelen af det)
ISBN
8700222887
Udgave
2. oplag
Omfang
42 sider
Forlag
Gyldendal
Målgruppe
voksenmaterialer
Om forfatteren
Katrine Marie Guldager
Katrine Marie Guldager er optaget af litteraturens mangfoldighed, dens veje og vildveje, dens mange måder at fortælle på, dens evne til at overraske, udfordre og provokere sin læser.Katrine Marie Guld...
Læs mere på Litteratursiden
Katrine Marie Guldager
Portræt af forfatteren der behandler store og tunge emner som tab, ensomhed, hævn og ondskab med en tone der på en gang er let, filosofisk og til tider melankolsk
Forfatterweb, 2011
Anmeldelser
Politiken, 1995-08-15
Politiken, 1995-08-15Information, 1995-08-15
Det fri aktuelt, 1995-08-24
Jyllands-posten, 1995-08-15
Weekendavisen, 1995-08-25
Weekendavisen, 1995-08-25Berlingske tidende, 1995-09-07
Litteraturmagasinet Standart, Årg. 9, nr. 4 (1995)
Lektørudtalelse
Titeldigtet i Katrine Marie Guldagers anden digtsamling fremkalder i et eneste kort klip en velkendt situation fra barndommen: Den lånte cykel er alt for høj, man kan ikke nå pedalerne, ogderefter det uundgåelige styrt ned mod asfalten. Denne oplevelse af at miste fodfæste og orientering i en verden uden midtpunkt, der ofte antager labyrintens form, er det bærende motiv i samlingen.Helt ud i digtenes grafiske udformning som tætte, kompakte tekstblokke fornemmer man bogstaveligt det labyrintiske, uoverskuelige, hvor det er svært at orientere sig. Billeder og sansninger sættesskarpt op imod hinanden, uden forbindende indskud, og teksternes hurtige klip og synsvinkelskift afspejler det overfyldte byunivers af ting og overflader, som jeget bevæger sig rundt i. Tingenehænger ikke sammen og tiden og erindringen forsvinder mellem hænderne på jeget 'som mørnet træ, der langsomt skrider fra hinanden'. Der er en fin overensstemmelse mellem form og indhold iteksterne, hvis sprogligeunivers er lige så turbulent som den virkelighed.de forsøger at indfange. Det er et afgrænset rum KMG sætter i scene i sine digte, og tematisk føjes der ikke nogetafgørende nyt til debuten Dagene skifter hænder fra 1994. Til gengæld besidder hendes digte en sansenærhed og konkretion som skiller sig markant ud fra mange jævnaldrende kollegers pæne, men lidtblodfattige poesi