Om

LitteraturStedet

LitteraturStedet på Åby Bibliotek blev etableret i april 2011. I et klassisk biblioteksrum med skønlitteratur er der placeret et særligt møbel til større udstillinger med muligheder for at eksponere skønlitteratur i både traditionel og digital form. I forbindelse med månedlige skønlitterære temaudstillinger udstilles bøger og artefakter på gallerihylder, og digitale ressourcer som installationer og sites formidles via en storskærm og to små skærme. Af eksempler på temaudstillinger kan f.eks. nævnes Nordisk Råds Litteraturpris, homolitteratur, 1900-tallets litteratur og læselyst.

Formålet med LitteraturStedet er at skabe et rum i biblioteket, hvor formidlingen af skønlitteraturen er i centrum, og hvor der etableres en tidssvarende formidling, der skaber nye oplevelser hos brugerne samt udfordrer, motiverer og inddrager dem.

Udvalgte arrangementer i LitteraturStedet

Foredrag mm:
Henrik Nordbrandt

Lars Morell om Asger Jorn

Ole Lemmeke og Karsten Vogel

Video og lyd:
Pia Juul

Peter Laugesen

Ursula Andkjær Olsen 

Noget om LitteraturStedets møbel

Udstillingsmøblet er designet af arkitekt Gitte Schelde.

Møblet indeholder 5 rum i forskellige størrelser

Der er 16 løbende meter “eksponeringshylde”, alle 8 cm dybe, bortset fra den forreste del, der breder sig ud til 25 cm.

Møblet indeholder desuden en scene, 2 Pc’er og en storskærm samt et mødested med et laptop- område og 2 x pufs

Nedenfor ses fotos og tegninger (med mål) af LitteraturStedet: