Murakami på eReolen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
31.10.16
Haruki Murakami blev i går tildelt H.C. Andersens Litteraturpris - hans bøger kan du høre på eReolen

Hans Christian Andersen Litteraturpris har til formål at hylde H. C. Andersens indflydelse på forfattere i hele verden. I år gik den prestigefyldte ære, samt en kontant pris på 500.000 kroner, til den populære japanske forfatter Haruki Murakami. Som i et eventyr blev prisen overrakt af Kronprinsesse Mary, mens litteraturprofessor Anne-Marie Mai stod for pristalen.

I talen understregede Anne-Marie Mai, at Murakamis særlige talent bl.a. ligger at blande helt almindelige hverdagssituationer med magiske scenerier, og der er både plads til talende katte og detaljerede madopskrifter i hans romaner.

Har du lyst til at gå på opdagelse i Murakamis univers, er der mulighed for at lytte til de fleste af hans værker som lydbøger på eReolen. Man kan gå kronologisk til værks og starte med gennembrudsromanen En vild fårejagt (1982), eller direkte til hovedværket Trækopfuglens krønike (1994). Endelig kan man begynde med slutningen, og læse seneste skud på stammen, Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår, som udkom i 2014.

 

Materialer