#metoo

Litterære tendenser III

14.09.20
Den politisk bevidste litteratur – ansvarsfralæggelse og fælles front.

Litteraturen er ikke bange for at tage et standpunkt. Litteraturen (stadig og også) i dag har noget på hjerte og taler om de store ting; klima, miljø, køn, seksualitet, krænkelser og ansvarsfralæggelse. Den globale #metoo bevægelse kom på rekordtid på alles læber i oktober 2017, da den brød igennem i Hollywood med alvorlige anklager om seksuel krænkelse i filmbranchen. Siden har bevægelsen bredt sig til resten af verden og vakt en enorm debat om køn og ligestilling og har givet både kvinder og mænd et rum til at udtrykke solidaritet eller selv fortælle deres egne historier. Bevægelsen har også vakt harme og er kaldt både heksejagt og folkedomstol. Selvom #metoo opstod som et internetfænomen har det flyttet sig til flere medier og også litteraturen er blevet et rum, hvor fortællinger deles.

Og selvom litteraturen er et sted, hvor historierne kan deles, så går end ikke det litterære miljø fri. Mathilda Gustavsson er journalist og udgav bogen Klubben, som er en beretning om hendes oprulning af den svenske skandalesag, hvor seksuelle overgreb i det finkulturelle miljø fik store konsekvenser for Det Svenske Akademi. og Nobelprisuddelingen i litteratur. Den 28. september har du mulighed for at følge med live i samtalen med Matilda Gustavsson og Lise Bach Hasen direkte fra Den Sorte Diamant, hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål. Klik på linket her for at bestille billetter.

 

Selvom bevægelsen først fik luft under vingerne i 2017, så er det utåleligt tydeligt, at seksuelle overgreb og magtmisbrug ikke opstod med bevægelsen. Også i litteraturhistorien er der fyldt med vidnesbyrd om seksuelle overgreb. "Historiens metoo-vrål: #är jag inte människa" fremlægger litteraturen og fiktionen, som en hukommelsesbank for mennesket i historien, alle vores fælles oplevelser og følelser. Baseret på nogle af de væsentligste kvindelige stemmer i litteraturhistorien er værket samlet til et reelt vidnesbyrd.

Vanessa Springora er 13 år da hun, i midten af 1980'erne, møder den 50-årige G og de bliver draget mod hinanden. De indleder et forhold på trods af den store aldersforskel og det faktum at hun er under den kriminelle lavalder. Moren bliver først forarget, men accepterer forholdet. V's far har været fraværende i flere år og det er måske godt for V at få en "faderfigur" i sit liv tænker moren. G's venner accepterer også stiltiende deres forhold og G udgiver flere bøger, her i blandt dagbøger, om hans forhold til unge piger i puberteten. Trods dette griber ingen ind. V er meget længe om at slippe ud af hans magt og det at han bruger hendes breve og billeder i bøger og på hjemmesider føles som nye overgreb hver gang. Først i 2020 kan V opbygge mod til at skrive denne bog om sit forhold til den nu 80-årige forfatter. Bogen har været med til at sætte skub i METOO-bevægelsen i Frankrig og til at få G for en domstol. En biografisk roman om et seksuelt forhold mellem en pige på 13 og en mand på 50

Den mere rendyrkede fiktion fortæller også historierne om kvinder, der udsættes for overgreb. Den franske Ines Bayard er debutant og blev nomineret til Prix Goncourt for sin roman "Overgeb". Den handler om Marie, der er lykkelig gift med Laurent og er i fuld gang med at etablere sig på karrierefronten i en bank. Men en dag tilbyder hendes chef at køre hende hjem og i bilen bliver hun brutalt voldtaget af ham. Tynget af skyld og skam beslutter hun at hemmeligholde voldtægten for alle, men da hun lidt tid efter opdager at hun er gravid, bliver hun mere og mere vanvittig og forsvinder ind i et mentalt mørke, som får hende til at begå en forfærdelig og tragisk handling

Endnu en debutant er Kate Elizabeth Russel, der med romanen "Min mørke Vanessa" fortæller historien om Vanessa, der er en introvert 15-årig, der begynder på en amerikansk kostskole uden at kende nogen. Vanessa er rigtig god til at skrive, og det opdager hendes litteraturlærer, Jacob, der er næsten tre gange så gammel som hun. De to får et stormfuldt, seksuelt forhold, og bogen følger dels Vanessa som 15-årig, mens forholdet begynder og dels som 32-årig, hvor Vanessa konfronteres med, at andre skoleelever er blevet krænket af Jacob. Hvad havde Vanessa egentlig lyst til? Hvem tog initiativet? Og blev hun manipuleret og udnyttet? De to spor snor sig gådefuldt ind i hinanden med stor brug af sms, chat og mails

Overgreb som disse sidder i kroppen et helt liv. I litteraturen ser vi også mange eksempler på mennesker, der først som voksne forstår, hvad de har været udsat for endda først husker det som voksne. I "Rosenreglen" er det præcis det der sker. Kathrine flytter ind i kollektivet hos sin kæreste Peter, men har meget svært ved at indgå i både det kollektivistiske mini-demokrati og kærlighedsrelationen til Peter. Mens hun udtænker det performative værk "Teenage Homicide", indhentes hun af fortiden, hvor hun har oplevet overgreb fra en fotograf, hendes mor havde sat hende op med. Fortid og nutid smelter sammen til et ikke helt ufarligt performativt værk. Mens Kathrine arbejder med sin kunst får hun pludselig erindringer om, hvad hun har været udsat for. Men i stedet for at anklage sig selv for ikke at sige fra i tide, viser Kathrine stor ømhed for sit unge jeg, og det er både rørende, smerteligt og velkomment som en kærlig påmindelse til os alle sammen om ikke at være så hårde ved vores yngre jeg.

Der er flest udgivelser, hvor det er kvinderne, der oplever krænkelser. Men heldigvis er der også udgivelser, der italesætter det faktum, at det også sker for mænd - både voksne og yngre mænd. En af de helt store titler i den kategori er "Det bliver sagt" af Kristian Ditlev Jensen, som er en selvbiografi, der fortæller om tre års krænkelser han blev udsat for af en pædofil vaneforbryder, og hvordan det er at leve videre med det som ung og voksen. Kristian møder den voksne Gustav på en ferie, og udvikler et psykisk afhængighedsforhold til manden, som han besøger gennem 3 år uden at nogen undrer sig over dette særprægede "venskab".

Netop grænserne for, hvornår noget er forkert eller noget, man bør sætte spørgsmålstegn ved både overfor sig selv og andre udfoldes (heldigvis) ganske godt i ungdomslitteraturen. "Bare for sjov" handler om Anna og Lukas, der forelsker sig i hinanden, da de mødes første gang. Alt er godt, indtil de mødes til en fest, hvor Lukas er fuld og ender med at voldtage Anna på et toilet. Overgrebet får alvorlige følger for dem begge to. Bogen er et vigtigt bidrag til formidling af et alvorligt emne. I en tid med "drug rapes" og "MeToo"-beretninger er det vigtigt at understrege, at man skal acceptere andres grænser, og det kommer denne roman ind på, på en meget fin måde.

Litterære tendenser er en blogrække, hvor vi hver uge ser nærmere på nogle af de litterære bevægelser, vi observerer lige nu. I næste uge stiller vi skarpt på den politisk og etisk bevidste litteratur om psykisk udsathed