Hvad læser din lokalpolitiker? - Hanne Roed / Radikale Venstre

11.10.21
Kandidat til kommunalvalget Hanne Roed anbefaler en bog, en film og et radioprogram.

Kommunalvalget nærmer sig!

16. november skal vi stemme om pladserne i Aarhus Byråd. Valgkampen er gået ind, og politikerne fortæller om deres politiske ambitioner.
Men som bibliotekarer er vi lige så nysgerrige efter at vide: Hvilke bøger læser de?

Vi har spurgt en række Aarhus-politikere fra byrådets nuværende syv partier om, hvilke bøger/film/serier/podcasts, der har gjort indtryk på dem – og måske endda påvirket deres politiske holdninger eller syn på samfundet.

Her kan du læse svarene fra HANNE ROED, som er regionsrådsmedlem og kandidat til Aarhus Byråd for Radikale Venstre.

En bog, der både har gjort mig indigneret og givet mig håb:

Digtsamlingen ‘Yahya Hassan’ måtte jeg af og til lægge fra mig, da jeg læste den første gang. Så voldsom, så vanvittig, så fantastisk en ny fornemmelse for det danske sprog. Digteren der beretter som en der både er udefra og indefra, fanget, men også fri til at se og gennemskue sammenhænge fra en helt ny vinkel. Det er så lige på og råt, at ord som ‘demaskering af ghettoen og det sociale system/offentlige Danmark’ forekommer sterile. Ordene i samlingen gør at man er til stede, man kan lugte, høre, se, ja, sanse de oplevelser der beskrives og mærke raseriet mod ansvarsfralæggelsen i begge lejre og den skæbne nogle mennesker er tildelt. Jeg blev - også som uddannet socialrådgiver - skamfuld over at høre om børn der har haft en barndom af særlig farlig og voldelig karakter. Følte afmagt over at høre om et barns verden oplevet få kilometer fra min egen hverdag, som var så umenneskelig. Og at se hvad det medførte af beskrevet afstumpethed hos digteren selv. Jeg blev valgt første gang i den tid hvor bogen kom ud, og den gjorde mig ked af det på flere måder: Især over børn og familier som hjælpes for sent, og over hvor lidt ‘systemet’ magter at hjælpe de udsatte unge. Men også over en integration, som ikke havde hjulpet i de særligt udsatte miljøer. Og over at se at majoritetssamfundets anerkendelse ikke hjalp digteren ud af det kriminelle miljø han voksede ind i som ung. Men alligevel kom også håbet. At øjenvidne-digtningen havde en uopsættelig virkning på hele det politiske og kulturelle parnas er uomtvisteligt. Og viden er forudsætningen for at kunne lave det om. Som jeg afsluttende skrev i et Facebook-opslag da digteren døde i april 2020: "Tilbage har vi digtene. Som en påmindelse om at vi ikke skal tillade børn at vokse op til afmagt. Prisen er for høj, og verden blev et talentfuldt menneske mindre i går." Lån bogen her.

En film, der både har overrasket mig og påvirket mig syn på verden:

”Thelma og Louise”. Det var en anderledes film, dengang i 1993. Jeg var en af de unge kvinder som blev ret betaget af fortællingen om udviklingen i kvindernes venskab og om ikke at finde sig i voldtægt eller fornedrende behandling. Den frisættelse af normer for kvinder, som hovedpersonerne bliver tvunget ud i efter det mord, som Louise begår på Thelmas voldtægtsmand, er visuelt og filmisk godt skildret. Også hvordan Thelma får frigjort sig fra sin håbløse ægtemand over telefonen(!) og ved en affære med en ustyrligt pæn blaffer (spillet af Brad Pitt). Det er kendetegnende at mændene i filmen ikke forstår eller accepterer kvinder som jævnbyrdige mennesker. Kun en enkelt politiefterforsker forstår de to kvinder, resten er jævnt trælse eller forargede over deres handlinger uden at kende sammenhængen. Set i lyset af den #metoo-bølge vi har nu, er filmen næsten profetisk: Find jer ikke i det. Derfor er den også værd at se i dag – særligt scenen, hvor den lastbilchauffør, som har været en led liderbasse gennem hele filmen, får sin straf da Louise ved skud pifter hans lastbilsdæk, er genial. Se filmen på Filmstriben her.

Et radioprogram, der både har påvirket mit syn på verden og fået mig til at forstå noget eller nogen bedre:

Jeg glemmer aldrig en smuk sommerdag for nogle år siden, hvor jeg kørte fra Aarhus mod Struer og lyttede til DR-programmet Sommergæsten, hvor tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen fortalte om sin psykisk sårbare datters selvmord. Om hvordan psykiatrien ikke kunne hjælpe hende, og at der mangler tilbud til de unge, når psykisk sårbarhed viser sig uden at de er patienter. Interviewet var en stemme, som fortalte om noget sårbart og voldsomt. Om tvivlen og om samvittigheden, for det skete relativt kort tid, efter at han var tiltrådt som statsminister. Om sorgen. Og om at komme videre og bruge erfaringerne til at kæmpe for andre psykisk sårbare unge. Vi mangler stadig muligheder for at tage hånd om alle de unge psykisk sårbare unge. En stemme som Poul Nyrups er vigtig, når der skal skabes forståelse for det at være psykisk sårbar og for at der kan gøres noget. Han flyttede hegnspæle med sin ærlighed og gav rygstød til forståelse både i befolkningen og hos de politikere, som ikke på det tidspunkt havde fået øje på psykiatriens tilstand og de manglende tilbud ved psykisk mistrivsel. Hør programmet som podcast her.

Her kan du læse de andre politikeres svar - og se alle Aarhus Bibliotekernes valgarrangementer.