Et ungt menneske anmelder en gammel bog/et gammel menneske anmelder en ung bog
Authors in Aarhus har lavet et læsekoncept, som handler om at få folk til at læse bøger, de normalt ville styre uden om. Du kan læse mere om konceptet her.
I dette tilfælde fik vi et ungt menneske til at læse en gammel bog – Patrick Modianos ’Askeblomster’, og et gammelt menneske til at læse en ung bog – Stephen Chboskys ’Fordelene ved at være en bænkevarmer’. De har så anmeldt dem, og det er der kommet disse to gode, ret forskellige anmeldelser ud af:
En 18-årig anmelder ’Askeblomster’
”Filosoffen Michel de Certeau skriver om dynamikken mellem individets skriven og den bureaukratiske læsning af denne; selvom vi f.eks. kender en persons CV, er det svært ud fra denne at udtale sig om vedkommendes personlighed, kærligheds- og følelsesliv, hvis ikke man får en udtalelse fra selve personen. "Askeblomster" er således ud fra dette princip ikke kun en erindringsroman a la Proust, men kombineres også med et element af bureaukratisk erindrings-, eller nærmere arkivararbejde: hovedpersonen gør både brug af sine egne erindringer og offentlighedens erindringer i form af aviser og løse papirer.
Fragmentariske narrativer (et ægtepar begår selvmord, en bekendt har både været dømt som medløber og indsat i Dachau) fletter sig ind i hinanden, personer bliver nyfortolkede alt efter nye opdagelser om dem. Alle menneskene huskes på deres hår- og øjenfarve. Det er en detektivhistorie uden en kriminel handling og uden nogen konkret motivation til at løses. Måske er det en detektivhistorie med Paris som både location og gerningsmand: der er nøjagtige beskrivelser af de forskellige arrondissementer, men også af disses påvirkning på individerne, der bebor dem.
Selvom hovedpersonen er gammel, er hans beskæftigelse, nemlig undersøgelsen af et mysterium i fortiden, en yderst ungdommelig beskæftigelse. Man får en følelse af, at de episoder, man gennemlever i sit liv lige nu, på et tidspunkt vil få en lige så stor narrativ kohærens, indtil man kommer i tanke om, at den fortid, man har haft, potentielt kunne have en lige så stor rigdom på mysterier. Således vækker den både minder om fortiden og, endnu vigtigere, forventninger til fremtidens minder om fortiden.
Anbefalet.”
En 56-årig anmelder ’Fordelene ved at være en bænkevarmer’
”Da jeg fik præsenteret bogen, "Fordelene ved at være en bænkevarmer" af Stephen Chbosky, tænkte jeg, at de eneste sammenligningsgrundlag, jeg har, er Panduros "De uanstændige" og Rifbjergs "Den kroniske uskyld" om unge mænds første erfaringer med voksenverdenen, som jeg læste for over 30 år siden.
Chboskys handler da også om en ung dreng/mand på 15, som oplever verden lidt fra tilskuerrækkerne. Han er en meget følsom dreng, så alt, hvad han oplever eller hører andre opleve, går lige ind. Han græder ofte - både når han er ked af det, og når han er glad.
Bogen er skrevet som 52 breve drengen sender til en person (læseren?). Et pr uge i 52 uger. Den er meget stilrent skrevet. Næsten for perfekt, men også med stor humor. Bogen virker meget autentisk og jeg kan klart anbefale den - især til unge mennesker.
Der er især to temaer i bogen, jeg synes det er værd at tage med sig fra læseoplevelsen. Den ene er, hvad konsekvenserne egentlig er ved at være en bænkevarmer - i betydningen af en der mere observerer verdenen end deltager aktivt i den. Det bliver - i hvert fald for mig - meget tydeligt, at der er den meget oversete og uheldige konsekvens, at man faktisk ikke er ærlig overfor sine medmennesker, hvis man ikke fortæller, og gør det man selv har lyst til, men hele tiden blot glædes ved at andre er glade eller sørger over at andre er kede af det. Det andet tema, jeg synes er vigtigt, er, hvordan oplevelser i barndommen kan påvirke et menneske på mange forskellige måder, og at man selv har et ansvar for hvilket menneske, man bliver senere i livet. Det sidste vil jeg ikke komme nærmere ind på, da det vil afsløre for meget af handlingen, men de to temaer er flettet fantastisk flot sammen, og det hele går op i en højere enhed til sidst. Så selv om bogen til tider føles lidt triviel i sin stilrene og flotte æstetik, så giver det hele mening til sidst.
Jeg vil give bogen 6 ud af 6 æselører, men den passer nok bedre til en lidt yngre person end undertegnede, der selv har børn, der er forbi det stade i livet, som bogen beskriver.
Med venlig hilsen,
Bedstefar”