Her kunne de møde mere end 70 dygtige tegneserieforfattere og tegnere, som alle var mødt op for at fejre tegneseriemediet, dele ud af deres erfaringer og fortælle om deres værker. Festivalen blev skudt i gang fredag eftermiddag med et debatarrangement om tegneserier på skoleskemaet og ikke mindst med uddelingen af Hanne Hansen prisen, som hvert år gives til personer, der har haft særlig betydning for det danske tegneseriemiljø. Prisen gik i år til Mads Bluhm og Lars Jakobsen.

Lørdag og søndag var de dage, hvor det rigtig gik løs. Dokk1 blev forvandlet til en slags Comic-Con i lille format, hvor festivalens gæster kunne lære mere om tegnerne i interviewområdet, deltage i Anders And-quizzer, få autografer ved signeringsbordene eller købe alt fra bøger og malerier til klistermærker og nøgleringe ved de mange stande, som stod spredt rundt omkring på biblioteket. Især signeringsbordene var godt besøgt, og der var for eksempel lange køer til den tyske tegneserieskaber Flix, som signerede bøger og tegnede ”spiriller” i massevis over weekenden.

I år havde Art Bubble fokus på de yngre læsere.

De børn, som besøgte festivalen, viste især interesse for de mange tegneworkshops og for Kazu Kibuishis serie Amulet, der for tiden er et stort hit blandt unge danske læsere. Dog er der ingen tvivl om, at der var noget for enhver smag blandt de mange forskellige stile og medier, som tegnerne fik mulighed for at vise frem, og noget for alle aldre i de arrangementer og aktiviteter, årets festival bød på. Blandt live-tegning, workshops og borde der bugnede med tegneserier og kunst, minglede bibliotekets sædvanlige brugere med Art Bubbles tegneserieentusiaster. Og selv de, som ellers blot var kommet for at aflevere en bog, fik mulighed for at opleve festivalens unikke stemning, tage et kig på de mange tegneserier og måske endda blive inspireret til selv at slippe kreativiteten løs.

Festivalens succes er et billede på, at tegneserier generelt nyder en tiltagende popularitet. Den udvikling er også tydelig på streamingtjenesterne, som viser flere og flere animerede serier, og på hylderne i boghandlerne og bibliotekerne, hvor man nu kan finde alt fra tegneserier og grafiske romaner til manga og internet-comics. Med de mange gode bøger, man kan dykke ned i, og med de entusiastiske fællesskaber der samles omkring dem, er det et godt tidspunkt at være tegneserienørd.

Oprindeligt skrevet af Nanna Louise Hornskov

Art Bubble 2023

Aarhus Bibliotekernes tegneserie-aficionado anbefaler

Conan af Cimmeria – den glemte by

Conan er på jagt efter krigerkvinden Valeria. Hun har slået en mand ihjel i Stygias frie styrker, og måtte flygte for sit liv. Han vil slutte sig til hende, og bedrive det vilde lejesoldatsliv med både stjålne skatte og vin i stride strømme.
Det lykkes desværre ikke, da en af skovens mægtige kæmpeøgler æder deres heste og tvinger dem til at søge ly i en tilsyneladende tom by, forladt af både mennesker og dyr.

Det viser sig også at byen slet ikke er tom. En gruppe undslupne slaver søgte tilflugt i den for adskillige år siden. Hurtigt opstod der fraktioner, splittelse og blodsudgydelser i massevis. Conan og Valeria må vælge deres allierede med omhu.

Det her er en lækker tegneserie. Flot tegnet, med en fin og god historie. Er det stor litteratur? Næh. Men det er ordentligt lavet. Kvaliteten i tegningerne er høj. Perfekt underholdning.

Conan novellerne udkom oprindeligt i 30’erne i pulpmagasiner og minder lidt om John Carter og Tarzan historierne. Jeg opdagede Conan med 80’er filmene med Arnold og Marvel tegneserierne. Set retrospektivt så var Marvels tegneserier nok ikke så gode, men unge Simon var ret vilde med dem.
Den her serie er klart bedre. Og måske også mindre børnevenlig. Den er ikke karrig med både blod og indvolde. Og noget der tyder på at seriens univers må være varmere, for folk har virkeligt ikke meget tøj på. Men det er jo også klassisk pulp barbar stil.

Nu er forlaget Shadow Zone begyndt at udgive de klassiske noveller, som en ny og lækker udgave. Det fede ved serien er at den er tegnet af forskellige mennesker. Det giver hvert album en frisk fornemmelse. Selvom de er i samme serie, så føles hvert album som et nyt indslag. Det passer ret godt til Conan novellerne, der ikke rigtigt hang sammen kronologisk.

Jeg kan godt lide serien og vil varmt anbefale den.

/Simon, Aarhus Bibliotekerne

Elric 1: Rubintronen

Elric er kejser af Melniboné, øen i midten af verden beboet af dekadente drageriddere, kaostilbedere og troldmænd og -kvinder, ledet af skumle troldmandskonger. I 10.000 år har Melniboné hersket over de unge kongeriger og afkrævet dem skat og slaver, mens de selv levede det dekadente, grusomme, nydelsessyge liv i vild luksus. (Tag ikke fejl, det er ikke en rar og sympatisk kultur) Elrics fætter, Prins Yyrkoon, plotter og lægger lumske planer. Han tørster efter Rubintronen og Kejserinde Cymoril, som er Yyrkoons søster. (Nej, der er ikke så meget formildende ved melnibonànerne). Mere om plottet vil jeg ikke skrive, men der er ingen tvivl om at det bliver en vild tur.

Det her er første del af fire tegneseriealbums. Jeg glæder mig meget til at se resten af serien. Michael Moorecock skrev fra 60 og frem en række noveller om Elric. Den fordømte kejser fra et degenereret kejserrige. På overfladen er det klassisk sværd og trolddom stil meget lig Conan, men der er mere til Elric end en klassisk barbarhelt. Han er meget mere rock’n’roll. Syg, tynd, narkoafhængig, albino og forbandet. Moorcock skriver selv i indledningen, at Elric bøgerne er hans fortolkning eller dialog med sin egen britiske kultur. Et ø-nation, der havde erobret hele verden, og som efter anden verdenskrig var i hastigt tilbagetog. Den indflydelse kan man godt fornemme, når man læser tegneserien.

Tegneserien er vild og enormt godt tegnet. Tegnerne har tilladt sig at drømme stort, da de byggede Melniboné. Der er ikke meget realisme over de enorme bygninger, Imrryrs bastion af obsidian og elfenben eller den gigantiske 20 meter høje rubintrone. Alting er skruet op på 11. Det er helt fantastisk. Moorcock skriver også at de her albums er hans yndlings, blandt de mange der har tegnet Elric historier. Rent visuelt er det her så langt fra klassisk fantasy, som man næsten kan komme. Og jeg er helt pjattet med det!

/Simon, Aarhus Bibliotekerne