Boganbefaling: Knæk af Mikael Josephsen
Kort om bogens handling
Digtsamlingen starter i julen 2014, hvor jeget indlægges og slutter med, at både jeget og søsteren udskrives efter nytår. Vi følger dagligdagen på den psykiatriske afdeling og oplever alt fra toiletbesøg, medicinering, måltider, seksuelle lyster til længslen efter verden udenfor. Alt sammen er skrevet i et tilgængeligt sprog.
Josephsen formår at koble det tunge emne sammen med en til tider uovertruffen humor, og flere gange græmmede jeg mig og grinte på samme tid under min læsning fx her: ”men bare rolig / jeg slår dig ikke ihjel / og jeg gør ikke den nye noget / det er holdt op med at sne / til gengæld slår regnen mod ruden / der er lus på afdelingen”.
Hvorfor skal du læse den?
Fordi digtene er et interessant vidnesbyrd, der på én gang beskriver og reflekterer over, hvad der sker med mennesker i de skjulte sider af vores samfund.
Målgruppe
Digtene kan læses af både lyrikelskere, og folk der gerne vil afprøve genren.
Info om bogen
Knæk, Mikael Josephsen, Gyldendal, 2016, Foto: Søren Skarby
Læs resten af min anmeldelse på Litteratursiden her.