Billede af artikel fra Aarhus Onsdag om borgersamling

Demokratiindsats og borgersamling

Folkebibliotekerne i Danmark har altid haft en demokratisk kerne. Men gennemgribende forandringer i de politiske partier, i medierne og i civilsamfundet har rykket rundt på måden vores demokrati udfolder sig og praktiseres. Aarhus Bibliotekerne har derfor iværksat en toårig demokratiindsats, der skal undersøge og afprøve demokratiets rolle, funktioner og potentiale i bibliotekerne. Et af tiltagene er den ’borgersamling’, som Aarhus Bibliotekerne i samarbejde med en række aktører har gennemført online i løbet af årets første måneder.

I deres kerne har folkebibliotekerne i Danmark altid været demokratiske institutioner. I den første bibliotekslov fra 1920 står der i formålsparagraffen, at bibliotekerne skal ”udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning”. Borgerne skulle have kompetencer og viden til at kunne deltage i demokratiet – til at være aktive medborgere. På den måde var folkebibliotekerne et politisk projekt, der skulle understøtte det dengang spæde demokrati, hvor kvinder og tyende (tjenestefolk uden egen husstand) først i 1915 - kun fem år inden vedtagelsen af biblioteksloven - havde fået stemmeret.   

100 år er gået og folkebibliotekerne står stadig som en demokratisk kerneinstitution. Hver dag arbejdes der for at sikre fri og lige adgang til information og viden, på at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det sker med fokus på kvalitet, alsidighed og aktualitet, som det hedder i den gældende bibliotekslov fra 2000.  Samtidig forandrer vores samfund sig hastigt. Centralisering, digitalisering og medialisering er blot nogle af de megatrends, der sætter udviklingsdagsordenen. Gårsdagens løsning egner sig sandsynligvis ikke til morgendagens udfordring.  Den læresætning gælder ikke mindst, når vi taler om måden vores demokrati udfolder sig og praktiseres.

For et år siden udsendte Demokratikommissionen sin endelig betænkning. Den helt kortfattede konklusion er, at demokratiet i Danmark hverken er i topform, udmærket eller acceptabelt. Det er i stedet ”udfordret” uden dog at være i krise. Et stik dybere skyldes demokratiets udfordringer simultane, igangværende og væsentlige forandringer over hele pladen: I de politiske partier, i medierne, i civilsamfundet samt i lov- og beslutningsarbejdet.

Aarhus Bibliotekernes demokratiindsats
Der er med andre ord nok at tage fat på. Også fra et biblioteksperspektiv. For bibliotekerne kan bidrage med løsninger på en del af de udfordringer, som Demokratikommissionen identificerede. Det gælder f.eks. når det handler om at styrke borgernes demokratisk selvtillid og kompetencer, om åben og lige adgang til at deltage i demokratiet, facilitering af samtaler og debat, samarbejde mellem lokalsamfundsaktører og trygge rammer, hvori alt dette kan udfolde sig. Med det afsæt – og med inspiration fra den nationale og internationale debat af bibliotekernes rolle i demokratiet – har Aarhus Bibliotekerne taget et strategisk valg om at dedikere ressourcer til en toårig demokratiindsats.

Set ovenfra skal Aarhus Bibliotekernes demokratiindsats undersøge og afprøve demokratiets rolle, funktioner og potentiale i bibliotekerne. Tættere på handler det både om at udfolde (og udfordre) vores forståelse af demokrati i bibliotekssammenhæng og om at eksperimentere med demokratiunderstøttende metoder og formater. Sagt på en anden måde vil vi løbende genbesøge og indvie nye demokratiske rum på bibliotekerne, indrette dem så de forskelligvis svarer på udviklingen i samfundet og demokratiet - og på den måde blive klogere på deres demokratiske potentialer.

Borgersamling i Aarhus
Et eksempel på en demokratisk ny indvielse er den borgersamling, som Aarhus Bibliotekerne sammen med civilsamfundsorganisationen Sager der Samler, FO Aarhus, Aarhus Onsdag, Borgerservice, Aarhus Omstiller og Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling gennemførte i løbet af året første måneder.

Borgersamlinger er gennem flere år blevet anvendt som demokratisk deltagelses- og inddragelsesmetode i en lang række lande (OECD har samlet en mængde af erfaringer og evaluering i rapporten ”Innovative Citizen Participation and New Democratic Institutions”). I dansk sammenhæng er metoden kun blevet anvendt få gange. Som et eksempel kan nævnes borgersamlingen i København, hvor emnet var ”Mindre trafik i middelalderbyen”.   Borgersamlinger handler grundlæggende om at mindske afstanden mellem vælgerne og de folkevalgte beslutningstagere. Det sker ved, at en repræsentativ gruppe af borgere inviteres til sammen at udarbejde anbefalinger til løsninger af en kompleks samfundsmæssig udfordring. En borgersamling afsluttes ved, at dens anbefalinger gives videre til de rette politiske beslutningstagere. I Nogle tilfælde har politikerne forinden forpligtet sig til at omsætte borgersamlingens anbefalingerne til beslutninger og handlinger. I andre tilfælde bidrager anbefalingerne alene til, at politikerne kan træffe beslutninger om den givne udfordring på et mere oplyst grundlag.

Med afsæt i Aarhus Kommunes ambition om at være CO2-neutral i 2030 skulle den aarhusianske borgersamling bidrage med anbefalinger til Bæredygtighedsudvalget, der svarede på spørgsmålet: Hvordan kan vi halvere CO2-udledningen fra transportområdet frem mod 2030?  

Efter fastlæggelsen af emnet for borgersamlingen blev arbejdet med at rekruttere en repræsentativ gruppe af borgere påbegyndt. 10.000 borgere i Aarhus Kommune blev via e-boks inviteret til at deltage i borgersamlingen. Invitationen indeholdt en beskrivelse af borgersamlingens metode og formål (se ovenfor) og omfang. Ved at sige ja til at deltage forpligtede borgeren sig til at være med i tre dialogmøder af fire timers varighed (hverdage kl. 16 – 20) og et dialogmøde af seks timers varighed (lørdag kl. 13 – 19).  Altså i alt 20 timers ulønnet mødedeltagelse. Ca. 400 borgere svarede tilbage, at de gerne ville deltage. Ud af de 400 blev udvalgt en gruppe på 24 borgere, der målt på alder, køn, uddannelsesbaggrund, geografisk bopæl (km-afstand til centrum) samt adgang til bil, var repræsentativ for den samlede befolkning i Aarhus Kommune.

Borgersamlingen var planlagt til at skulle afholdes ved fysisk fremmøde, men pga. de gældende corona-restriktioner blev den i stedet gennemført online som Zoom-møder. Hvert møde var tilrettelagt som en læreproces, hvor der blev vekslet mellem input fra eksperter og gruppedrøftelse mellem borgersamlingens medlemmer. På de første møder var der fokus på ideer til handlingsmuligheder, senere skulle der prioriteres og til slut blev der formuleret konkrete anbefalinger til Bæredygtighedsudvalget.

Der er endnu ikke foretaget en samlet evalueringen af borgersamlingen. Hvordan og hvilket omfang, vi i Aarhus Bibliotekerne fremadrettet vil arbejde med metoden, står derfor endnu ikke klart. Det står dog klart at metoden besidder nogle demokratiske styrker. Det gælder både i forhold til borgersamlingens repræsentative og grundige tilgang, der alt andet lige styrker den demokratiske legitimitet af dens anbefalinger. Ligeledes gælder det, at dens dialogskabende og inkluderende metode må formodes at styrke deltagernes demokratiske selvtillid og kompetencer.

I løbet af den kommende tid vil borgersamlingen blive evalueret og dens anbefaling overleveret til Bæredygtighedsudvalget. Senere, når det igen er muligt, vil der med udgangspunkt i borgersamlingens anbefalinger blive holdt et offentligt debatarrangement på Dokk1.

Aarhus Onsdag har være mediepartner på borgersamlingen, og har undervejs skrevet en række artikler, der kan læses her:

Nyt i Aarhus: 24 borgere finder forslag til grønnere transport (Lokalavisen/Aarhus Onsdag, 28/1-2021)

Bilkø gennem byen fik aarhusianer til at skifte job (Lokalavisen/Aarhus Onsdag, 28/1-2021)

Den tidligere taxachauffør er nu fodgænger (Lokalavisen/Aarhus Onsdag, 28/1-2021)

Fremtiden vil være fuld af borgerråd (Lokalavisen/Aarhus Onsdag, 5/2-2021)

By uden bil-os: Alt skal være i gå-afstand (Lokalavisen/Aarhus Onsdag, 13/2-2021)

Ta’Med er en slags lokal GoMore mellem True, Trige og Tilst (Lokalavisen/Aarhus Onsdag, 19/2-2021)

Sådan undgår du bilkøer og mangler på p-pladser i Aarhus (Lokalavisen/Aarhus Onsdag, 3/3-2021)

Cykelbyen Aarhus får baghjul af København (Lokalavisen/Aarhus Onsdag, 3/2-2021)

Mere information om borgersamlingen kan findes på borgersamlingens hjemmeside: https://www.sammenomaarhus.dk/mobilitet