Ud og stjæle heste
Jeg læste for nylig de første tre linjer af Per Pettersons roman ”Ud og stjæle heste” fra 2003. Mere end tre linjer skulle der ikke til, før jeg var hooked. Den begynder sådan her:
”Tidlig november. Klokken er ni. Musvitterne smælder mod vinduet. Nogle gange flyver de svimle af sted efter sammenstødet, andre gange falder de og bliver liggende i den nyfaldne sne og basker før de kommer på vingerne igen. Jeg ved ikke hvad jeg har som de vil have.”
Petterson økonomiserer så perfekt med sproget i denne passage. Som en nordisk Raymond Carver. Den bog skal med mig på sommerferie. Jeg tror, jeg vil høre den som lydbog oplæst af Hans Henrik Clemensen. Han har en sprød og stemningsfuld stemme, som jeg sagtens kan drømme mig væk i.
Materialer