KANIN! af Anna Jacobina Jacobsen

Pigen i den prikkede kjole med de lange kunstige ører ser pludselig et par andre lange ører, der stikker op fra en polkaprik på kanten af hendes kjole, og som øjeblikkeligt forsvinder igen. Pigen slår næsten knude på sig selv, da hun kravler efter de lange ører ned i polkaprik-hullet. Hun ankommer til en verden, hvor der er en mand med en høj hat, en bowle med vand, der i virkeligheden er en portal til en anden verden, og pigen opsluges af noget, der ligner de lange ører eller måske blomsten fra en orkidé, eller en livmoder? I den nye verden transformeres de lange ører til noget ganske andet, og en cirkulær rejse tager sin begyndelse.

Hvis mit forsøg på et handlingsreferat lyder som en gang nonsens, er det fordi tolkningen af denne lille smukke fortælling udgøres af en personlig forståelse af Anna Jacobina Jacobsens visuelt vidunderlige krøller, uden hun dikterer vejen. Hun har skabt en billedbog, der tillader en høj grad af frihed, og som lader tolkningen tilhøre The Eye of the Beholder. Jeg møder både kaniner, en lille fugl, en livmoder, transformation og tilbagetrækning samt et forhold mellem mor og datter. Bogen er overvejende s/h tilsat en smule lyserødt. For- samt bagside er lyserød, og i en cirkel på forsiden er der skåret hul til pigen fra historien, hvilket er med til at sætte streg under historiens vigtige cirkel.

Billedbogen er udarbejdet med et udtryk af sårbarhed med dens blottede syede ryg og med et kæmpe overskud, der giver værket fri til den enkeltes blik og fortolkning uanset om man er 3 år eller 48.