(Ingen titel)

Jeg suser gennem luften på mit skateboard. Det er den helt nye super tjekkede model, XW-5000. Skateboardet svæver 10 centimeter over jorden, men kan komme op i en højde på op til 2 meter og 30 centimeter. Ved siden af mig svæver min bedste veninde Allie på sin gamle 2500. “Hey Mil, kan du slå den her?" råber hun og slår en baglæns salto på sit skateboard. “Of course” svarer jeg og laver en dobbelt baglæns salto. “Du har også den nye model. Mit er gammelt.” vrisser hun. Typisk Allie at skyde skylden på skateboardet. Men jeg giver hende ret. Du skal ikke diskutere med Allie, kan jeg godt sige dig. "Prøv igen Allie” siger jeg. "Okay," svarer hun og prøver igen. Denne gang falder hun. Falder. Man falder ikke på et XW skateboard. Det er umuligt. Med mindre elektriciteten er ved at forsvinde. Men det gør den ikke. Det har fungeret perfekt siden 2492. Og vi er nu i år 2583. Det er umuligt. Men alligevel. “Allie. Hvad hvis elektriciteten er ved at forsvinde?” "Sludder. Skateboardet er sikkert bare i stykker.” “Ja. Okay.” “Jeg skal hjem nu Mil." "Ses."

Derhjemme står jeg som en idiot i døråbningen og venter på min personlige robot-assistent. Alle har en robot-assistent. Man får den, når man bliver født. Den kan mærke når man mangler noget. Men den kommer ikke. Jeg mærker en kold rislen ned af ryggen. Elektriciteten. Jeg skal lige til at gå ind, da jeg ombestemmer mig, og begynder min vej hjem til Allie. Rulle-fortovet er altid for langsomt for mig, men idag er det endnu langsommere. Indtil det stopper. Fuck. Elektriciteten er helt sikkert væk. Jeg løber hjem til Allie. “Allie” råber jeg “Allie. Elektriciteten er helt sikkert væk. Jeg sagde det jo.” "Ja, jeg har godt lagt mærke til det.” svarede hun. "Vi må redde den.”

Vi tager ud til elektricitetens kerne, en stor maskine midt i byen. Der er tilsyneladende ikke noget galt med den, men så ser Allie et hul under kernen. Da vi kigger efter ser vi at det er en hule med en rævefamilie. Jeg har aldrig set en ræv i virkeligheden. Den er meget smukkere end robot-rævene i zoologisk have. Der er to voksne og tre unger. Vi må redde dem. Allie og jeg prøver at lokke rævene ud, men det lykkes ikke. Vi undersøger kernen. Rævene har ødelagt den. Og hvis vi skal reparere den, skal vi ødelægge rævenes hjem. Og så vil de dø. Og de er måske de sidste ræve i verden. Vi har et valg nu. Et enkelt men skæbnesvangert valg. Rævenes liv, eller vores elektricitet. Elektriciteten er meget vigtig for menneskene. Men rævene er så smukke. Vi overvejer det længe. Jeg vil redde rævene, men Allie er ikke sikker. Hun prøver at lokke rævene ud igen, men det virker ikke. Hun begynder at hive dem ud. Men så piber den mindste af rævene. Vi kigger på hinanden. “Vi kan godt lave en ny elektricitets-kerne” siger jeg. “Ja” svarer hun.