En dues liv
Alle sagde at jeg var uduelige, alle de andre duer går rundt ved pølsevognen og venter på at folk taber deres hotdog. Nogle gange bliver der også kastet brødkrummer, eller sandwich.
Alle duer har en fest, bortset fra Dennis. Hver gang han spiser gluten, hakker og kradser det i halsen på ham, og som om han ikke havde problemer nok, var han ikke en gang begyndt med sin to-do-liste. Den liste alle duer har fået tildelt, hvor der står hvordan man skal bruge sit liv i fremtiden. Dennis var dybt forvirret. Han kunne hverken spise brød, klatte på biler, han kunne heller ikke kurre. Han passede heller ikke i dueklubben. Og en due der ikke kan finde ud af sit arbejde, er helt uduelig.
Dejligt at møde dig, Dennis kiggede forbavset ned, på et småt gult næb og en kulsort krop. "Hvorfor hænger du med næbbet?" Dennis gad ikke rigtigt at svare, men han svarede alligevel "Jeg er uduelig jeg kan ikke finde ud af noget." "Lad vær med at se så sort på det." Nemmere sagt end gjort, tænkte Dennis. Vi ses sagde den lille sorte krop, og fløj videre.
Dennis kunne høre sin mave rumle. Han kiggede sig omkring for at se om der var noget han kunne spise, han fløj ned foran pølsevognen og fandt nogen krummer, ristede løg og nogen syltede agurker. Det var godt nok til frokost. "Hey pas lige lidt på". Dennis kiggede ned, og fik øje på en lille rød myre. "Jeg gider ikke at have dine snavsede fjer i nærheden af mig, det er jeg alt for fin til". Dennis kiggede mærkeligt på den lille røde myre. undskyld sagde han. Dine ord betyder intet, tal til hånden svarede myren og gik sin vej.
Lige pludselig hørte Dennis noget bag sig, han vendte sig hurtigt og der stod en due. Ikke en grå due som Dennis eller de andre duer, men en smuk lyse-brun due. Mit navn er Donny sagde duen, og rakte sin vinge frem. Jeg hedder Dennis, sagde Dennis. Og gav vingen. "Hvor lang er du nået med din to-do list?" spurte Donny, Dennis kiggede ned i jorden og svarede, jeg er ikke gået i gang. Heller ikke mig svarede Donny. "skal vi gå i gang sammen?" spurte han "jeg er helt uduelig". Men det er da også lige meget med den to-do liste. Vores fremtid kommer bare, kommer bare gentog Dennis.
Hvad er din livret spurte Donny med et smil. Dennis tænkte sig grundigt om, og svarede nok popcornene fra Tivoli. Hvad med dig? "Nok syltede agurker". Dennis og Donny snakkede meget sammen den dag, og inden længe blev de rigtigt gode venner. I dag lever Dennis og Donny i et stort egetræ med deres datter Dea. Dennis syntes alligevel at det var for stressende at leve i byen, han har fundet ud af at han er en skovdue. Dennis var ikke længere forvirret, og følte sig ikke længer uduelig.